Kakaovafler med gulerod

Jeg har fundet denne mættende og nemme opskrift. Jeg har ikke tilsat noget, da det skal gå stærkt her, når morgenmaden skal indtages, men du kan jo gøre det lidt lækkert med bær, nødder, skyr eller andet godt.
Opskriften er fra Sensekogebogen – Slank med grøn mad. Jeg har dog lavet lidt om, og det er den, jeg har skrevet her.
Til 2 personer
- 2 dl havregryn
- 25 g mel
- 1,5 spsk. kanel
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1/2 tsk. bagepulver
- 1 knsp. salt
- 2 gulerødder
- 30 g smør
- 2 æg
- 2 dl kakaomælk
Bland havregryn, mel, kanel, vaniljepulver og bagepulver og salt. Riv gulerødderne og smelt smørret. Blend gulerod, smør, æg og kakaomælk sammen med de tørre ingredienser til vaffeldejen bliver ensartet.
Steg vaflerne i 4 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
Håndfuld 1 + 2 – Gulerod
Håndfuld 3 – Æg
Håndfuld 4 – Mel og havregryn
Fedt – Smør
Mælkeprodukt: Kakaomælk
Smagsforstærkere: Kanel, vaniljepulver og salt
Janni
Ingen kommentarer endnu