Vintersøstre af Sarah Morgan

Skyggespillet af Peter Mogensen

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Turbine//

Dette er opfølgeren til en debut, som jeg var ret vild med, nemlig I bjørnens klør. Peter Mogensen er kendt som politisk kommentator, og det bærer hans skriverier også præg af. Debut krimien var vild, brutal og hjerteskærende, og nu glæder jeg mig til at læse Skyggespillet, og se om den lever op til I bjørnens klør.

Endnu et opgør venter Danmarks udenrigsminister, den tidligere jægersoldat Henrik Foss. I Venstre kan de ikke enes, og et opgør er under opsejling. Nogen i partiet ønsker at vælte både deres leder, statsminister Marie Lindberg og ikke mindst Henrik Foss.

Samtidig er et kriminelt netværk på spil. De vil have en ny reform godkendt, og truer og bestikker alle toppolitikere i Europa med meget favorable fordele. Der findes en liste med alle de politikere, som vil godkende reformen, og den liste mener skurkene, er i hænderne på Henrik Foss, men han har desværre aldrig set listen. Jægersoldaten viser sit ansigt, og Foss sætter alt ind for at skaffe denne liste, inden dagen hvor de skal stemme ja eller nej til reformen.

Den vildeste jagt går ind og et farligt spil er sat igang, med konkurrenter der ingen midler skyr. Heldigvis er Henrik Foss jægersoldat, og stopper ikke, før opgaven er løst.

Endnu en Foss historie der er så vild, grum og fandenivoldsk. Den er ikke for sarte sjæle, for hvert et overgreb er skåret så meget ud i pap, at det til tider ikke er til at hold ud at læse.

Jeg er godt nok glad for, at Henrik Foss er tidligere jægersoldat. For de nådesløse kampe han kommer ud i, er ikke for almindelige mennesker. Og han stopper selvfølglig ikke, bare fordi han bliver truet, eller nogen torturere hans italienske kæreste.

Det gør dog lidt ondt på mig, af Henrik lever og ånder så meget for sit arbejde, og som frømand, at han ikke formår at tage sig af sine egne børn, når moderen til børnene både er psykisk ustabil, og føler sig død indeni.

Marie Lindbergs tilstand rørte mig. Hende som skal holde styr på et helt land, men knap nok kan tage vare på sig selv. Det var simpelthen så trist. Og tænk at leve med så stort et psykisk pres i så lang tid, det er da lige til at blive psykisk syg af. Jeg forstår godt, at hun reagere som hun gør, selvom det bestemt ikke er i orden i hendes position.

Sidst men ikke mindst, må jeg lige vende jægersoldaterne og deres kodeks. Deres forhold bygger på troværdighed, tillid og respekt, og man skal nok selv have prøvet det, for at forstå det. Men at blive forrådt af en af sine egne, der ikke følger de normer, og det kodeks jægersoldaterne har, har selvfølgelig livsfarlige konsekvenser.

Skyggespillet af Peter Mogensen fra Turbine ♥♥♥♥♥

/Janni

Du kan læse min anmeldelse af nummer 1 i serien – I bjørnene klør her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vintersøstre af Sarah Morgan