Januarbøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i januar

Det er så herligt og friskt, at starte på et nyt kapitel – altså 2020. Jeg glæder mig altid til et nyt år, og mine forventninger er, at det bliver rigtig spændende, sjovt og dejligt. Jeg glædes osse over, at dagene allerede nu bliver lysere og lysere dag for dag.

Vi var en aften i december til jul i Aalborg Zoo, som fejrede julen med en gigantisk lysfest. Man bliver ført igennem haven, som er en stemningsfuld julerejse verden rundt. Der er de flotteste lys over alt, og nogle steder kan man også se dyrene, selvom der er mørkt. Det var en kold, hyggelig og smuk oplevelse.

Vi har lavet havregrynskugler, bagt jødekager, cup cakes og flødeboller. Det blev ikke kønt, men det smagte alligevel dejligt. Luca elsker at bage, og det skal vi helt sikkert gøre noget mere.

Vi har desværre ikke været ude at løbet på skøjter endnu. Enten regner det, ellers er der for mange plus grader, og der ligger vand på banen. Men vi holder øje med temperaturen, og satser stadig på, at vi når det et par gange.

Vi nåede aldrig til jul på Central Stadion i Ree Safari park. Vi ville derud den sidst weekend før jul, men der havde de allerede lukket ned. Så vi prøver lykken igen næste år.

Jeg har set så mange gode julefilm, og det har været helt fantastisk. Jeg elsker julefilm, julestemning og masser af sne. Hvis du også er vild med julefilm, kan jeg anbefale nogle fra Netflix, og du kan sikkert finde mange flere.

  • The Holiday
  • Love actually
  • Christmas inheritance
  • A wish for christmas
  • Julekalenderen
  • The knight before christmas
  • Christmas with a view
  • Prinsessen og dobbeltgængeren
  • A cinderella story
  • A christmas prince

I januar måned vil jeg følgende…

  • Besøge sparebøssemuseet i Randers, som iøvrigt er gratis.
  • Forkæle mig selv midt i al travlheden med en mini-hjemme-spa-dag.
  • Finde 10 ting jeg ikke bruger mere, og sætte dem til salg. Og finde 5 ting, som jeg kan give væk.
  • Øve mig i at drikke mindst 1,5 liter vand hver dag.
  • Fejre min fødselsdag.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i januar måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januarbøger