Decemberbøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i december

December er traditionens måned. Hvilket handler om julehygge, julelys og juletv for mig. Jeg elsker julelys, jo mere jo bedre, og julefilm kan jeg slet ikke få nok at. Sidst men ikke mindst, indfører jeg alle de julerier for børnene, som jeg kan, i det omfang det er muligt.

Vi fik fejret 11 års fødselsdag for Luca. Først i skolen om fredagen med cupcakes, og på Mcdonalds senere for at få en milkshake, hvilket er Lucas nye dille. Så den ene familie om lørdagen, og den anden familie om søndagen. Om lørdagen afsluttede vi fødselsdagen med bowling i Randers, hvilket var et hit.

Jeg elsker, når jeg skal til fest, hvilket ikke sker så ofte. Så går jeg nemlig all-in på glimmer, så meget som det nu er muligt. Til året julefrokost med vores venner i Randers, var der glimmer på negle, strømper og øjenlåg, hvilket føles herligt. Der var virkelig god underholdning hele aftenen, som altid, og desserten var lækker. Den bestod af is blandet med baileys. Alt i alt en god fest.

Jeg var til Bogforum med mine kollegaer. Første dag arbejdede vi, og anden dag oplevede vi. Vi boede på det lækreste hotel (Scandic Sluseholmen), og tog bussen frem og tilbage. Et par skønne dage på Bogforum, med masser af bøger, kollegahygge og gode oplevelser.

Luca og jeg besøgte Væksthusene i Botanisk have i Århus. Det var en rigtig god oplevelse, som vi anbefaler alle. Læs mere her.

I december måned vil jeg følgende…

  • Julehygge med bagning af vaniljekranse, pebernødder og finskbrød og måske også havregrynskugler.
  • Ud at løbe på skøjter. Matti, Luca og jeg fik skøjter sidste år, og dem glæder vi os til at komme ud og prøve.
  • Til jul på Central Stadion i Ree Safari park.
  • Se alle de julefilm, vi kan finde på Netflix inkl. Love Actually og The Holiday.
  • Til jul i Aalborg Zoo.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i december måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Decemberbøger