Oktoberbøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i oktober

Nedenfor kan i se, hvad jeg drømmer om at lave i oktober. For den ene dag kan nemt tage den anden, og så står man i slutningen af måneden, og synes ikke måneden bød på noget udover det sædvanlige.

Jeg var til forlagsaften med Peoples Press på Memphis Mansion i Randers. Jeg elsker at høre forfattere fortælle om deres bøger, og får lyst til at læse dem alle. Følgende forfattere deltog:

Først Katrine Engberg, Mattias Edvardsson, Sofie Sarenbrandt og Christian Mørk.

Og derefter Bo Hamburger, Lars Henrik Aagaard og Søren E. Jensen.

Jeg elsker at være til bryllupper, og hos min fætter Jakob og hans Line var det ingen undtagelse. Lækkert mad, dejlig stemning og god musik. Det er første gang, at jeg er mødt op til fest i sneakers, men kunne ikke finde noget, der passede bedre til min nederdel. Og i øvrig var det første gang, jeg ikke kom hjem med ømme fødder.

Jeg fandt en del tøj og legetøj, vi ikke bruger mere. 10 ting har jeg doneret til julehjælpen, og 2 sække er afleveret til Red barnets butik i Aarhus.

Min hjemme-spa-dag var den, jeg havde glædet mig mest til, men jeg har ikke haft tiden.

Vi har været i biffen og se Mugge og vejfesten. Luca har hørt den på lydbog, og glæder sig til at læse 2’eren. Og i mellemtiden anbefaler vi, at i ser filmen. Den var både sjov og underholdende.

I oktober måned vil jeg følgende…

  • Tage et par dage til Saltum i efterårsferien, og nyde vores yndlings-låne-sommerhus.
  • Starte på den nye sæson af Jane the virgin.
  • Besøge cirkusmuseet i Rold.
  • Forbi fisketrappen i Bindslev. En flot fisketrappe med både laks og ørreder.
  • Bruge mere tid på at læse med og for børnene, samt mig selv. Tænk hvis man kunne forhandle sig til læseferie med sin arbejdsgiver.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i oktober måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oktoberbøger