Museum Østjylland i Randers – Gratis glæder for børn

Efter vi havde været på Randers Kunstmuseum, og fandt ud af, at Museum Østjylland lå i underetagen, og havde gratis adgang, besøgte vi selvfølgelig også dem. Luca er vild med historie om gamle dage, så det var helt oplagt.
Vi så udstillingen ‘Livet ved fjorden’, hvor man får indblik i Randersegnens historier om oldtidsmennesker, og lærte om istiden. Vi så begravelser, ravperler, vikingesmykker, offergaver og meget andet, og lærte om flint, bronze og jern. Det var ret interessant at finde ligheder imellem dengang og nu.
Luca prøver mikroskopet, og forstørrer alle de ting hun har omkring hende.
Her bliver der lyttet til lidt historie.
En anden udstilling var ‘Fra købstad til industriby’, hvor man blandt andet kunne se en væltepeter, en Remington, tog og meget andet, samt udstillinger fra diverse årtier.
Jeg er vild med dåser, og se lige alle de flotte og forskellige der står her i købmandsbutikken. Så fin en butik.
Min interesse for historie er ikke særlig stor, men jeg øver mig. Både Luca og mormor nød det hele til fulde, og fandt det yderst interessant.
/Janni
Ingen kommentarer endnu