Butterdej med peberfrugt

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i maj

Lige som man tror, at sommeren er på vej, efter vi både har haft shorts og sandaler på, kommer der lige en omgang sne mere. Men sådan er det danske vejr jo så finurligt og vidunderligt.

Vi var på den skønneste forlængede weekend i Saltum, og havde 2 veninder med til Luca. Det er et vidunderligt sted, og vi elsker at være der omringet af skov, strand og vand.

Vores museumsbesøg på Aros kan du læse mere om her.

Vi har langt om længe fundet sommerskole til Luca. Hun er jo ret vild med kunst og kreativitet, så hvad er bedre end sommerkunstskole på Aros med sin veninde.

Vi havde lidt for mange planer i påsken, og Økolariet blev derfor valgt fra. Men vi skal helt sikkert afsted en anden gang.

I påsken blev det til æggejagt efter mange farverige påskeæg, i både store og små størrelser.

I maj måned vil jeg følgende…

  • Planlægge vores sommerferie. Vi har lejet en lejlighed i Andalusien, og skal køre derned.
  • Sætte outfits sammen. Jeg har tit tøjkrise, inden jeg skal ud af døren. Så jeg vil tage billeder af de forskellige outfits, så jeg kan huske dem.
  • Lege skovtur i stuen, og spise aftensmad på et tæppe.
  • Finde inspiration på nettet til min blog. Både billeder og emner.
  • Kigge i kogebøger og finde ti lækre opskrifter, som jeg vil prøve.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i maj måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Butterdej med peberfrugt