Pasta al forno

Middag hos mor.
Min mor er god til at finde nye vegetarretter, når vi spiser hos hende. Denne gang havde hun lavet den lækreste pastaret, som virkelig smagte dejligt. Hun er ikke altid lige god til det med proteiner, men pyt med det, når alt det andet er lækkert.
Til 2 personer
- 1 pebersnack
- 1 squash
- 2 spsk olivenolie
- 200 g cocktailtomater
- 1 løg
- Salt og peber
- 200 g pasta
- 150 g revet ost
Skær pebersnack og squash i store tern. Brun dem godt i olivenolie på en stor pande. Halvér tomaterne og hak løg og vend dem med grønsagerne på panden. Krydr med salt og peber. Kog pastaen efter anvisningen på pakken, minus 1 minut. Hæld vandet fra og vend det kogte pasta på panden sammen med halvdelen af det revede ost og grønsagerne. Kom det hele i et stort, ovnfast fad og drys resten af osten over. Bag retten i ovnen ved 200 grader til osten er smeltet.
Håndfuld 1 + 2 – Pebersnack, squash, cocktailtomater & løg.
Håndfuld 3 –
Håndfuld 4 – Pasta.
Fedt – Olivenolie & revet ost.
Smagsforstærkere: Salt & peber.
/Janni
Ingen kommentarer endnu