24 idéer til nissedrillerier

Blækhat af Sissel-Jo Gazan

// Reklame //

Jeg har aldrig fået læst noget af Sissel-Jo Gazan før. Har kun hørt godt om hendes bøger, så jeg glæder mig til denne bog som både foregår i Aarhus og i Berlin (jeg elsker begge byer). Jeg har hørt hende fortælle om bogen til et forlagsarrangement, og efter den fortælling var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle læse bogen. Iøvrigt er bogen fyldt med ae-effekt, og så er den utrolig smuk, hvilket drager mig til den.

img_4431

img_4432

Rosa vokser op i Aarhus med sin mor som forsker i svampe og en ukendt far. De går ikke meget op i den ukendte far, til gengæld har moderens ven sagt ja til at være far for Rosa.

I en alder af 12 år begynder rosa at registrerer, alt street art hun ser, samtidig med at hun også selv laver værker, og sætter dem op under navnet Queen. Hun registrerer ikke kun street art, men også Toms gøren og laden. Hun tror, at han er barnemorder og farlig, og det drager hende, til at følge hvert et skridt han tager.  Alligevel ender hun med at forelske sig i Tom, som er BZ’er, samtidig med at hun er kærester med Jakob, som er medlem af konservativ ungdom.

Cirka 20 år senere er Rosa nu blevet 37 år, er kærester med Anders, og arbejder på Kunsthistorie på Aarhus Universitet med specialisering i registrering af street art-kunsteren Blækhats værker. Blækhats værker fører Rosa til Berlin, hvor sandheden om hendes liv og ophav ser dagens lys.

img_3226

For mig var det en stor roman på mange måder. Med temaer som grafittikunst, hippier og bZ’erne, som normalt ikke interesserer mig, tog bogen i høj grad magten over mig. Jeg var vild med, at hovedpersonerne alle havde deres egen agenda, og at de alligevel formåede at opbygge livslange og dybe venskaber, var fantastisk.

Det var en forrygende og fantastisk historie, som kun blev bedre for hver side jeg vendte. Handlingen var bestemt ikke forudsigelig, jeg blev overrasket mange gange, og godt nok skete der mange mærkelige ting, men at historien afslutningsvis gentager sig, overraskede mig en del. Ligesom mange af hemmelighederne også forblev usagte.

Og så elsker jeg iøvrigt historier, der foregår i byer jeg kender. Jeg arbejder i Aarhus, har boet i London og besøgt Berlin.

Blækhat af Sissel-Jo Gazan fra Lindhardt & Ringhof ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24 idéer til nissedrillerier