Sommergrill og fyldte tomater

Skrøbelige skønhed af Amy Harmon

Det er afslappende at læse kærlighedsbøger, og jeg har en stor kærlighed for dem. De flytter mig til en anden verden. En verden fuld af lykke, hvor kun betydningsfulde ting er vigtige. Jeg kan slet ikke få nok af al den kærlighed.

Nu skal det handle om skrøbelige skønhed eller nærmere betegnet Fern, Ambrose og Bailey. Sikke en bog! Det er nok en af de bedste bøger, jeg har læst. Jeg er nok også ret nem at begejstre, men på den anden side, så har jeg læst så mange bøger, og siger det ikke, hvis jeg ikke mener det. Hvis bogen får mig i en drømmetilstand, og det gør den, hører den helt bestemt til i toppen.

Fern har været forelsket i Ambrose, så længe hun kan huske. Hun er en stille pige, der elsker at læse og hjælpe sin fætter Bailey, som sidder i kørestol. Ambrose er skolens bryderhelt. Han er smuk og sød, men ser ikke Fern. Han er træt af tilværelsen, og overtaler vennerne til at melde sig til militæret, hvorefter de bliver sendt i krig.

Da Ambrose vender hjem fra krigen, er alt forandret. Han gemmer sig i sin faders bageri, hvor han arbejder om natten, og vil ikke snakke med nogen. Bageriet ligger i købmandsbutikken, og der er Fern tilfældigvis blevet kassedame.

Rollerne er byttet om, og det er nu Fern, der er den smukke af de to, mener Ambrose. Fern arbejder hårdt på at få både Ambrose og hans smukke sind frem i lyset igen.

Jeg var meget fascineret af det ret omfattende persongalleri, og jeg tænker, at forfatteren ser folks indre skønheder og værdier, og hvad der er vigtigt i livet. Hele vejen igennem bogen, tænker jeg på Bailey og hans tilgang til livet, trods hele hans tilværelse er bundet op på en kørestol, og hans helbred kun bliver værre og værre, er han enorm positiv. Og hvis nogen piver lidt, fortæller han dem, om små ting han kunne tænke sig at gøre, hvis han var uden en kørestol. Og så bliver livet ligesom sat lidt i perspektiv for alle.
Jeg er også ret vild med Ferns forvandling fra den grimme ælling til den smukke svane, som åbenbart er gået forbi Ferns hoved, for hun har ikke opfattet det, og ser stadig sig selv som den grimme ælling.
Det var ikke svært at lade sig fange af denne følsomme og bevægende bog. Sproget fylder, og historien er knald go. Den kan helt sikkert rive enhver ud af dagligdagen og med ind i et univers med dejlige, skønne og skrøbelige skønheder.
P.S. husk kleenex. Jeg afsluttede bogen med en næsten lydløs tudetur.
Skrøbelige skønhed af Amy Harmon fra Lovebooks ♥♥♥♥♥♥

/Janni

2 kommentarer

  • Lidtbedrelivdk

    Tak for anbefalingen Britt. Jeg har allerede læst dem, og de var helt fantastiske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britt

    Med nogle af de ting, du beskriver som plusser, vil jeg anbefale dig at se nærmere på Colleen Hoover’s bøger – hvis du ikke allerede kender dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommergrill og fyldte tomater