Træningsplan uge 47 og Mascha Vang

Afsporet af Michael Katz Krefeld

Jeg har aldrig læst noget af Michael Kats Krefeld før, men har i dette efterår hørt så meget om hans serie om Ravn, at det nu var på tide, at jeg kom igang. Jeg har været til 2 arrangementer med Lindhardt og Ringhof for nylig, og begge gange deltog han. Det er mere spændende at høre om en bog, når forfatteren selv fortæller om den. Og iøvrigt sidder historien også bedre fast på denne måde, hvilket er en stor fordel i forhold til mit arbejde.

I de sidste krimier jeg har læst, har jeg savnet noget spænding, så jeg håber og tror på at denne bog, har noget at byde på.

afsporet

Thomas Ravnholdt også kaldet Ravn er sendt på orlov fra kriminalpolitiet, efter at hans kæreste Eva blev myrdet under et hjemmerøveri. Han er begyndt at drikke en del, og hænger ud på værtshuset Havodderen, hvor Johnson står bag baren. Ravn er flyttet ind på sin gamle båd sammen med hunden Møffe, fordi han ikke kan holde ud at være i hans og Evas fælles lejlighed efter hendes død.

En dag beder Johnson ham om hjælp til at finde en forsvundet pige, som har været væk i et par år. Ravn har ikke lyst til at hjælpe, da han hellere vil sidde fordrukken i sin sorg og have ondt af sig selv. Til sidst overgiver han sig, og en rejse mod et mørke værre end helvede starter.

Ravns efterforskning fører ham ned i Københavns underverden, og alt tyder på, at pigen er blevet solgt til prostitution i Sverige. Han drager modvilligt afsted til Stockholm, og har lyst til at bakke ud flere gange, men han føler ikke, at han kan komme tilbage uden et svar.

afsporet-aaben

Til at starte med kunne jeg ikke forestille mig, at den fordrukne Ravn overhovedet kunne gennemføre, bare noget der lignede en efterforskning. Han drak, var fyldt med sorg, og hans liv var gået helt i stå. Alligevel stikker kriminalbetjenten langsomt hovedet frem, og historien kører derudad.

Jeg er vild med bogen fordi, den fangede mig fra første side. Koncentrationen varede helt til slut, og siderne vendte sig selv. Spændingen toppede faktisk en hel del af historien. Bogen var rå, barsk og voldelig. På et tidspunkt måtte jeg holde pause, da jeg ikke kunne holde mere grusomhed ud. Alligevel er jeg spændt på Ravns jagt efter Evas morder i de efterfølgende bøger, og hvad historierne ellers bringer, og så glæder jeg mig meget til de sidste ni bøger, som forfatteren har planlagt.

Ligegyldig viden:

Michael Katz Krefeld fortalte ved et af arrangementerne, at mange at hans læsere havde skrevet til ham for at sige, at det var okay alle omkring Ravn døde, men at Møffe aldrig må dø. Det er da lidt sjovt. Forfatteren har iøvrigt også skrevet manuskripter til bl.a. tv-serien Nikolaj & Julie og Hotellet.

Afsporet af Michael Katz Krefeld ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Blogloyyyvin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsplan uge 47 og Mascha Vang