Vegetar i Egypten
Jeg er vegetar, fordi jeg er kræsen, og jeg mener… virkelig kræsen. Det er ikke altid en succes, og især ikke når jeg er i udlandet. Det er få steder, jeg har været, hvor jeg var vild med maden. Og ingen undtagelse her. Der er så meget mad, og det ser så lækkert ud, men desværre tiltaler det mig ikke. Jeg ender meget ofte med hvid pasta, brød og pizza, og min krop siger nej tak til det stads. Jeg spiser altid groft hjemme, og meget grønt. Jeg elsker grønsager, og en stor lækker salatbar er blandt mine favoritter.
Salaten her på Aquaviva er god, men der er ikke meget, jeg kan lide. Hvis jeg ikke kender grønsagen, ja så spiser jeg den selvfølgelig ikke😜. Heldigvis laver de lækre æggekager med grønsager til morgenmad. Frokost og middag får jeg det samme, salat med pizza, pommes frites eller pasta. Dessert spiser jeg meget sjældent, og her er den så sød, at det er for meget. Til gengæld har den så smukke nogle farver, og ser mega lækre ud.
Man kan få mad på hotellet hele dagen. Har den ene restaurant lukket, har en anden åbent. Det er luksus og vildt lækkert, når man rejser med børn, og servicen er helt i top.
Det positive jeg kan sige, om det egyptiske køkken er, at det har de smukkeste farver, og det jeg kan lide, smager godt.
/Janni
Følg mig på Bloglovin
Ingen kommentarer endnu