Det der ikke slår os ihjel af David Lagercrantz

Jeg har været meget spændt på at læse denne Lisbeth Salander – roman, som er skrevet af David Lagercrantz. Efter alt den presse den har fået, både godt og skidt, har jeg faktisk været lidt bekymret for, om historien nu kunne holde hele vejen. Og kendte David Lagercrants Lisbeth og Mikael lige så godt som jeg. For jeg er ret begejstret for de to hovedpersoner.

Konklusionen på dette er; JA det gjorde han så. Vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro, at Stieg Larsson selv havde skrevet den. Som de tre første bøger, går der ca 200 sider, før der faktisk SKER noget, og før Lisbeth begynder at deltage hyppigt i historien. Lisbeth er lige så skøn og mærkelig, som hun hele tiden har været, og Mikael beskytter Lisbeth, som han plejer. Forfatteren formår at referere til de tidligere bøger, som havde han selv skrevet dem.

Denne historie handler om NSA, Millennium på vej ned, børnemishandling, hævn, hacking, en der forsker i kunstig intelligens, autisme og at retfærdigheden skal ske fyldest.

I denne bog kræver Lisbeth som altid at retfærdigheden skal ske fyldest, og hun prøver at få ringen af ondskab afsluttet, men lykkedes det mon? 

David Lagercrantz har gjort det til UG. Jeg nød historien ligeså meget som de tre første, og persongalleriet sad lige i skabet.

/Janni