Jeg føler mig godt tilpas
Jeg spiser efter Sense-princippet, og forfatteren Suzy Wengel var i butikken (Arnold Busck) i dag for at måle os medarbejdere, og give tips til flere forskellige måltider. Vi blev kun målt i dag og ikke vejet. 15,5 cm var forsvundet. Mave 5 cm, numse 1 cm, bryst 4 cm, overarm 1/2 cm, v-lår 1 1/2 cm, h-lår 2 cm, v-underben 1/2 cm og h-underben 1 cm.
Inden jeg blev gravid med Matti, vejede jeg 78 kg. Så tog jeg 19 kilo på under graviditeten, og da jeg så havde født, havde jeg tabt 5 kilo. Det var jo skrækkeligt. Troede, jeg ville havde tabt mindst 10 kilo.
I morges vejede jeg 68,8 kilo og nu er jeg faktisk tilfreds, og føler mig rigtig godt tilpas. Jeg vil dog stadig følge Sense-principperne, da jeg ellers ikke får nok protein, og får for mange kulhydrater og det resulterer i mange sovetimer. Jeg føler mig mere frisk nu, og det skulle gerne fortsætte.
Jeg har 4 forskellige retter at vælge mellem til morgenmad.
1. En håndfuld bakedbeans i tomatsovs på 1 skive ristet grovtoast med smør og 2 tomater.
2. Æggekage lavet af 2 til 3 æg lidt mælk, salt og peber med 1 løg og 1/2 peberfrugt stegt i olie.
3. 2 grov knækbrød smurt med avocado, godt med cheasy ost og peberfrugt.
I dag fik jeg en ny ret på, som jeg ikke har smagt endnu.
4. A38 med 3 spsk hørfrø og 3 spsk mandler og som topping kakaonibs.
Så har du et par idéer, hvis du er interesseret. Bogen hedder Sense – Slank med fornuft.
Ingen kommentarer endnu