All Inclusive

Vi har haft All Inclusive mange gange på diverse hoteller, når vi har holdt ferie. Jeg har altid været mest til det spanske køkken, da jeg syntes, at de havde mest vegetarmad at byde på. Denne gang beviste det græske køkken så det modsatte. Jeg har aldrig skullet vælge mad fra så stor og lækker en ta´selv buffet tre gange dagligt. Disse billeder er blot et lille udsnit.

mad 1

Der var nye vegetarretter ved hvert måltid, og det smagte virkeligt godt. Jeg var ikke skuffet på noget tidspunkt. Om det var salater eller varme retter, var det fantastisk hver gang.

mad 2

Jeg er ikke den store dessertelsker, men søde sager var der selvfølgelig også masser af.

mad 3

Om jeg spiste efter Sense-princippet? Det havde jeg ihvertfald mulighed for, men “glemte” det vist et par gange.

Janni

Middag i Paris

Sidste aften i Paris fandt vi en lille skøn og helt fantastisk restaurant, som lå i en sidegade på et rigtig hyggeligt torv. Restauranten hed “Le Marchè”, og serverede den lækreste vegetarmad jeg fik på hele turen.

Restaurant

Til forret fik jeg tomatsalat med mozzarella og pesto. Jeg har aldrig får en tomatsalat, der var så lækkert anrettet. Den lignede en lille burger, og smagte himmelsk.

Forret

Hovedretten bestod af lasagne med aubergine, sguash og tomater. Den manglede til gengæld lidt krydderi, men var stadig lækker. Også fantastisk anretning her.

Lasagne

Restauranten ligger i latinerkvarteret, og er absolut et besøg vær, også selvom du ikke er vegetar. Det kan også anbefales, at du er i godt selskab :).

Restaurant Le Marchè – Ouvert 7/7  j – 2. Place du Marchè Sainte Catherine – 75004 Paris

Janni

Cafebesøg i Baghuset

I dag har jeg spist frokost på Cafe Baghuset i Viborg sammen med min mand. Da vi ankom blev vi vist hen til bordet af en herre, som var lidt kort for hovedet. Vi fik menukortene, og en ung mand kommer til bordet, og tager mod bestilling. Skøn service. Han var sød og jokede lidt, så vi følte os rigtig godt tilpasse. Vi får maden, og den er virkelig lækker.

Jeg spiste en vegetarsandwich med salat, dagens grønsagsmix, mozzerella, hjemmelavet basilikumpesto, avocado og hjemmelavet urtedressing.

baghuset

 

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse. Hyggeligt lokale, god service, lækkert mad og rimelig pris. Det kan bestemt anbefales.

    Newer posts