Sun City Side Tyrkiet

Denne tur til Tyrkiet har været anderledes end de andre gange, vi har været der. Også anderledes end andre af vores ferier. Mest fordi vi faktisk tog den med ro. Blev på hotellet, og dasede ved poolen, og havde intet på programmet. Vi skulle ikke bare haste videre til næste punkt på listen. Og det var altså rigtig rart og afslappende.

Før første gang fik vi massage. Ikke bare 1 gange, men 3 gange hvilket var himmelsk.

Vigtigst af alt var nok, at vi helt ufrivilligt var uden wifi hele ugen. Jens læste avisen et par gange, men vi andre var ikke online på noget tidspunkt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har gjort ferien mere afslappet, mindre stresset og bare meget bedre.

Poolområdet. Der var 4 pools. En lille pool til børn med en vandrutschebane. En mellemstor pool hvor der var ro og afslapning. En lille pool med 2 ret vilde vandrutschebaner og til sidst en stor pool med aktiviteter i løbet af dagen.

jens-og-luca

luca

matti

Renhed. Der var rengøring og nye håndklæder alle ugens 7 dage. Jeg går altid meget op i, om gulvet er rent, og her var jeg ikke helt oppe at ringe, altså på den gode måde. Ved poolen lå der også cigaretskod, brød og andet under solsengene. Ikke meget, men jeg ser alt.

Værelset. Vores 3 værelses lejlighed var meget mørk. Begge værelser lå ud til altanerne, og derfor var vores køkkenalrum ret mørkt. Og så manglede vi et spisebord.

mor-og-luca

Tyrkisk bad. Helt fantastisk. Vi var alle i tyrkisk bad på 2. dagen. Matti legede i skum, mens vi andre blev peelet og skrubbet. Bagefter var der massage og ansigtsmaske. Vi købte yderligere 2 x massage mere. Jens og jeg betalte, mens Luca fik gratis fiskefodbad, ansigtsmaske og massage. Meget dygtige, søde og professionelle massører.

Service. Generelt rigtig god service på hele hotellet.

Wifi. Det var gratis wifi i restauranten, og til værelserne kunne vi købe wifi, dog pr. telefon. Forbindelsen var rigtig dårlig og meget ustabil. Kun Jens var heldig at få forbindelse nogle få gange.

Det blev så første gang for mig, at jeg var offline i 8 dage, og gud hvor har det været vidunderligt.

Mad. Lækkert vegetarmad i restauranten på hotellet. Masse af grønsager og godt med krydderier.

De fleste måltider foregik på værelset, hvor vi selv lavede maden. Vi synes, at det er nemmere, og vi får en masse sundt mad på denne måde. Vi er også sikre på, at børnene får noget de kan lide.

Den skønneste ferie vi længe har haft fyldt med nærvær og hygge, og så er Tyrkiet virkelig skøn.

Ferien var en charterferie, bestilt gennem Bravo Tours.

Sun City Side Tyrkiet ♥♥♥

/Janni

Vandland

Det er første gang, at vi har valgt et hotel med badeland, og det er det vildeste og største badeland, vi nogensinde har været i. Her er ca. 10 pools, plus nogle har adgang til pools fra deres værelser, plus der er ca. 8 pools, man rutscher ned i ved de store vandrutschebaner. Ungerne elsker det, og vi keder os ikke fra kl. 10 til kl.17.

image

Der blæser lidt om formiddagen, så der er vi i den varme pool foran hotellet, hvor vandet er 30 grader. Det er så varmt og helt vidunderligt, især når man er kuldeskær.

image

Efter frokost går vi i vandland. Luca er i alle de store rutschebaner og Matti i de små rutschebaner. Luca har fået en veninde. Matilde fra Aarhus, også 7 år. Så de underholder hinanden det meste af dagen. De dykker, svømmer og rutscher hele tiden.

image

Diverse pools lukker kl. 17. Så kl.16.30 går vi tilbage til den varme pool. Det bliver lidt køligt om eftermiddagen, når solen er på vej ned, så det er perfekt lige at blive varmet som afslutning på badningen. Hver aften er vi så trætte alle sammen. Dejligt at dyrke sjov motion hele dagen.

Det er så lækkert og absolut ikke sidste gang, at vi har valgt et hotel med vandrutschebaner/vandland.

/Janni

Følg mig på Bloglovin

Følg på Bloglovin

Hotel Tivoli

Min veninde fortalte, at hun boede på Tivoli Hotel i sommers med sin søn. Hun syntes, det var ret billigt. I prisen med hotellet havde hun købt en all Inclusive pakke til tivoli. Da vi havde bestemt os for at tage i tivoli i efterårsferien, tjekkede jeg Hotel Tivolis hjemmeside for priser.

IMG_0052

Har tit kørt forbi hotellet om aftenen, når jeg har været til møde i København. Hvor er det bare flot med alle de farvede lys. Et rigtig Tivoli Hotel.

All Inclusive pakken lyder på et besøg i Tivoli i én samlet pakke. Tivoli inklusiv entré, Turpas, adgang til akvariet, forlystelsesfoto og en lækker middag på én af de mange restauranter.

Vi betalte 2451 kr. for et familie værelse på 8. sal med udsigt til vandet. All Inclusive billetter for børn under 8 år koster 339 kr. og over 8 år 489 kr til Tivoli. Det vil sige, at vi har betalt 795 kr for hotelovernatningen inclusive morgenmadsbuffet. Og det er da billigt.

IMG_0036

Jeg elsker at bo på hotel, især lækre hoteller med noget for børn. Afslapningen i at have fri fra hus, have, vasketøj og madlavningen, og bare være sammen med sin familie, er balsam for sjælen. Hotellet var flot, rent og lækkert. Servicen var fantastisk. Der var legerum, fitnessrum, svømmingpool og udendørs legeplads. Kan du huske disse spejle? Mød de små mennesker Jens & Janni.

IMG_0030

Så det her, det kan virkeligt anbefales. Husk badetøjet.

/Janni

 

 

Dejlige Kreta

Da jeg flytter fra min stilling hos Arnold Busck i Aalborg Storcenter til en ny Arnold Busck butik i Aarhus, syntes min mand, at vi skulle holde lidt ferie, inden butikken åbner 4. juni. Så nu sidder vi så på Kreta.

Efter min far døde, har vi min mor med, hver gang vi er på ferie. Ungerne elsker det, og Jens og jeg nyder en ekstra hånd til ungerne og godt selskab. Forhåbenligt nyder mormor det også 🙂

Mormor

Når vi er afsted, bestiller vi altid All Inclusive pga børnene. Maden er klar, når vi kommer.  Måske kan de ikke lide maden, og så kan man jo bare hente noget andet. Og så er der alle de lækre gratis is.

Her er så feriebørnene…

Solbriller

Luca har fået snorkel og svømmefødder, og svømmer denne gang uden svømmeærmer.

dykker

Vi må lige tjekke i ny og næ, om der stadig er liv. Luca ligger nemlig under vandet hele tiden. Dejligt med en ny hobby.

Ellers dejligt solskinsvejr, godt humør, nye sko og lækre drinks.

P.s hvad er oddsene for, at man møder sin gamle kollega i lufthavnen. Skal med samme fly. Kommer i samme bus og ender på samme hotel. Og nu bor vi så dør om dør.

Janni