Squashruller med tomat- og broccolifyld

Squashrullerne kan bruges som forret alene og serveres på et fad, eller som tilbehør til hovedretten og anrettes på individuelle tallerkner. Smuk og lækker ret.

Til 1 personer

1 stor squash

200 g broccoli

2 mellemstore tomater

100 g kikærterne

1 fed hvidløg

1 bouillonterning

1/2 dl persille

1/2 spsk citronsaft

1/2 dl solsikkekerner

img_0298

  • Squashen skæres i tynde skiver på langs på et mandolinjern.
  • Kom alle ingredienserne til fyldet i en foodprocessor, og giv det nogle gange med pulsknappen, så det stadig har lidt struktur.
  • Steg det derefter på en pande i ca. 5 minutter.
  • Læg en stor spsk. fyld i den ene ende på en squashstrimmel, og rul den sammen.
  • Hæft den sammen med en tandstik. Fortsæt, til der ikke er mere fyld tilbage.
  • Stil dem i ovnen på 170 grader i 15 minutter.
  • Derefter er de klar til servering.

Serveres med gnocchi.

Sensemodellen

Håndfuld 1 + 2 – Squash, broccoli, tomater & hvidløg.

Håndfuld 3 – Kikærter.

Håndfuld 4 – Gnocchi.

Fedt – Solsikkekerner.

Mælkeprodukt –

Smagsforstærkere: Persille, citronsaft & grønsagsbouillon.

/Janni

Marokkansk gulerodssalat

En lækker salat er lidt ligesom en lækker skive brød. Den bliver meget bedre at lidt sprødt på toppen. Her er der brugt granatæblekerner, og det er en vidunderlig smagsoplevelse, der passer godt til de kolde dage.

Til 4 personer

500 g gulerødder

1 dåse kikærter

1 dl hakkede rosiner

1 dl ristede solsikkekerner

Olivenolie til stegning

2 tsk. paprika

1 tsk. stødt koriander

1 tsk. stødt spidskommen

Salt og peber

2 spsk. finthakkede persille

Kernerne fra 1/2 granatæble

Dressing

2 spsk. citronsaft

1 spsk olivenolie

1 tsk. kokossirup

Salt og peber

img_0026

  • Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til med salt og peber.
  • Varm en pande op til medium varme, kom olivenolie på, og steg kikærterne gyldne og sprøde heri i ca. 5 minutter.
  • Tilsæt krydderierne, vend det godt rundt, og steg i yderligere 5 minutter.
  • Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver, på et mandolinjern.
  • Kom gulerødderne i en skål sammen med dressing, rosiner, ristede kerner og de stegte kikærter, og vend til sidst persillen i salaten.
  • Anret salaten på et fad og drys med granatæblekernerne.

Sensemodellen

Håndfuld 1 + 2 – Gulerødder, granatæblekerner,

Håndfuld 3 – Kikærter

Håndfuld 4 – Rosiner og kokossirup

Fedt – Olivenolie & solsikkekerner

Mælkeprodukt –

Smagsforstærkere: Paprika, koriander, spidskommen, persille, citronsaft, salt & peber

/Janni

Gnocci i cremet sauce med asparges & ærter

Retten ser lidt kedelig ud, men jeg garanterer, at smagen hverken er kedelig eller sund, men tværtimod temmelig lækker.

img_4996

Til 4 personer

350 g gnocci

1 bundt asparges

3 dl ærter

1 dåse kidney beans

Sauce

1 blomkål

1 løg

1 dl kokosmælk

1/2 tsk. muskatnød

1 spsk. citronsaft

Salt & peber

  • Damp blomkålen til saucen i en gryde med letsaltet vand, til den er mør, ca. 20 minutter.
  • Hæld vandet fra, og kom blomkålen i en blender med alle de øvrige ingredienser, og blend den helt jævn og cremet. Smag saucen til med salt og peber.
  • Knæk enderne af aspargesene, og smid dem væk.
  • Skyl aspargesene. Skær dem i 2,5 cm lange stykker, og kom dem i en skål sammen med ærterne og kidney beans.
  • Hæld noget af kogevandet over ærterne og aspargesene, og lad dem trække i ca. 5 minutter, og hæld så vandet fra.
  • Hæld saucen i en gryde. Tilsæt gnocci, asparges, ærter og kidney beans, og varm det op ved lav varme.

Sensemodellen

Håndfuld 1 + 2 – Asparges, blomkål, løg og ærter

Håndfuld 3 – Kidney beans

Håndfuld 4 – Gnocci

Fedt – Kokosmælk

Mælkeprodukt –

Smagsforstærkere: Muskatnød, citronsaft, salt og peber

/Janni

Vegetarisk julemad

Julen indebærer mange traditioner, og den skal helst være, som jeg erindrer, at den var i min barndom. Både julesangene, julepynten og især julemaden.

Hvert år til jul bliver jeg spurgt om, hvad jeg spiser juleaften, når jeg er vegetar. Og det er jo ganske enkelt. Jeg spiser næsten det samme som de andre gæster. Min menu er altid den samme, og ser således ud. Salaten er kommet til de senere år, men den lækre paté har været med lige så længe, jeg kan huske.

  • Julesalat
  • Champignonspaté. Se her.
  • Brunede kartofler
  • Hvide kartofler
  • Rødkål
  • Franske kartofler
  • Ris a la mande

img_4716

img_4717

Til 4 personer

6 dl rødkål

1 løg

2 æbler

50 g blandede nødder

Appelsinsaft

Dressing

1 tsk sennep

2 spsk vand

2 spsk hvidvinseddike

2 spsk sukker

2 spsk olie

2 knsp salt

2 knsp peber

img_4718

Bland alle ingredienserne til salaten, undtagen de blandede nødder, i en skål. Opløs sennep i vandet i en lille skål. Tilsæt de øvrige ingredienser til dressingen, og bland det hele, inden den hældes over salaten. Drys nødderne over ved servering.

Opskriften på champignonspatén finder du i starten af indlægget.

Glædelig bagjul.

/Janni

 

Indisk vintergryde

En lækker cremet karrygryderet der mætter, og varmer på en kold vinteraften. Faktisk har jeg altid bildt mig selv ind, at jeg ikke bryder mig om karry. Men med årene har jeg fundet ud af, at det er lugten, jeg ikke bryder mig om. Så karry i moderate mængder smager helt godt.

Til 4 personer

2 tsk kokosolie

2 løg

2 fed hvidløg

1 chili

10 g frisk ingefær

3 mellemstore kartofler

1 dl grønne linser

2 dåser kokosmælk

5 dl grønsagsbouillon

200 g hvidkål

250 g broccoli

200 g ærter

1/2 spsk soja

Salt & peber

img_4661

  • Steg løg, hvidløg, chili og krydderier i kokosolien i 5 minutter.
  • Tilsæt kartoffeltern, linser, kokosmælk, bouillon og salt.
  • Bring det i kog.
  • Når det koger, skrues ned for varmen, så det simre.
  • Lad det simre i 20 minutter.
  • Tilføj hvidkål, broccoli, ærter og soja.
  • Lad det simre, indtil grønsagerne er møre.
  • Tag gryden af varmen og smag til med salt og peber.

Denne ret passer rigtig godt sammen med ris. Men i tilfælde af at børnene hellere vil have pasta, dur det også.

Sensemodellen

Håndfuld 1 + 2 – Løg, hvidløg, hvidkål, broccoli og ærter

Håndfuld 3 – Grønne linser

Håndfuld 4 – Kartofler og pasta

Fedt – Kokosolie og kokosmælk

Mælkeprodukt –

Smagsforstærkere: Chili, soja, grønsagsbouillon, ingefær, salt og peber

/Janni