Roadtrip 1 – Skagen

Så kom vi endelig på vores første roadtrip, og heldigvis skinnede solen hele dagen, hvilket bare gjorde det hele lidt skønnere. Turen gik til Skagen, hvor der var rigtig mange ting at se, og vi valgte følgende tre ting: Bamsemuseum, Grenen og Den tilsandede kirke.

Bamsemuseum

Skønt lille sted inde i Skagen. Bamserne var sat op i montre, og hvert montre var lavet som et tema, hvilket gjorde det mere spændende. Der var alt lige fra læsebamser, købmandsbutik, skrædderbutik til cirkus, Skagensmalere osv. Unikke små bamseverdener med masser af sjove detaljer. Det vrimlede med nye bamser og gamle bamser og små og store bamser, som lavede skøre og sjove ting. De var både ude i haven og inde i huset i to etager, og i haven stod der også bamsekunst.

Det var en hyggelig og magisk lille verden, som er et besøg værd.

Grenen

Efter bamsemuseet tog vi til Grenen. Dejligt med noget frisk luft og muligheden for at brænde lidt krudt af. Børnene elskede at lege i vandkanten og kastede med sten. Det var en langt tur helt ud til Grenen, og da vi så at Sandormen holdte derude, hoppede vi om bord, og kørte med den tilbage til bilen.

Sandormen

Den tilsandede kirke

Sidste stop var den tilsandede kirke. Den hedder Sct. Laurentii kirke, og står kun tilbage med tårnet, da alt andet er sandet til. Man kunne komme ind i tårnet, og endda gå op i det og kigge ud af vinduerne, men trappen var meget smal. Så lider du at klaustrofobi, vil jeg råde dig til at springe over, det gjorde jeg.

Husk madpakker og rigeligt at drikke.

Kender du andre gode steder at se og opleve i Danmark, vil jeg elske at høre om dem. Vores roadtrip er jo først lige startet, og vi skal langt omkring. Næste gang går turen til Esbjerg, hvor vi blandt andet skal opleve mennesket ved havet.

/Janni

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i marts

Februar har været den skønneste måned længe, men også den værst tænkelige. Vi havde en fantastisk kobberbryllupsfest. Go musik, dejligt mad, lækre gaver og ikke mindst skønne mennesker. Sådan en fest kan holde én kørende længe. Men så lige efter festen ramte influenzaen. Startede med, at jeg havde ondt i halsvæggen i den ene side, og så ramte den ellers. Jeg har været syg i 10 dage. Det tror jeg ikke, at jeg har prøvet før. I dag er første dag, hvor jeg har været ude en tur, og prøvet at blive normal igen. Men heldigvis er marts nu klar, og medbringer forhåbenligt en masse solskinstimer, så vi alle kan blive fyldt godt op med noget D-vitamin.

Februar måneds mål ses her.

img_0068

Fødselsdagsbrunch blev holdt for Matti. Han elskede hver og en sang og gaver, men mente ikke, at han havde fået nok. Han er nu så stolt over, at han er 5 år.

img_0072

img_0095

Vores hotelovernatning på Comwell Sport Rebild Bakker var skøn. Du kan læse mere om turen her.

Og så var der den skønneste fest. Jeg er vild med heliumsballonerne. Det bliver bare en tand mere hyggeligt.

img_0162

Vi havde lejet et selfiekamera fra Myselfie. Fantastisk gimik. Vi har fået så mange sjove og fantastisk billeder, som ligger på nettet, så alle gæsterne kan se dem. Her kommer et lille udpluk..

img_0252

Jens & jeg.

img_0253

Mor, niece, mig og søster.

img_0254

Mig og dejlige Louise.

img_0255

Venindekliken Stine, Line, Anne, Karina, Rikke og jeg.

Vores roadtriptur blev aflyst på grund af influenzaen, så den har vi stadig tilgode.

img_0275

Og så fik vi set Coco. Fantastisk film både til glæde for børn og voksne. Hvor er det dejligt, at Disney laver film, som forældrene kan holde ud at se.

I marts måned vil jeg følgende…

  • Forkæle mig selv med nye negle hos Klinik Rococo.
  • Se The Crown på Netflix, som handler om Englands kongehus.
  • Bage en chokoladekage med flødeskum og hindbær med børnene.
  • Lave påsketing hele påsken. Indlæg med forslag kommer senere.
  • Udfordre venner i nyt brætspil – Skæg og skøre briller.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i marts måned.

/Janni

Comwell Sport Rebild Bakker

Vores kobberbryllupsdag blev holdt på Comwell Sport i Rebild Bakker. Sådan et lille ophold er altså balsam for sjælen, og noget alle burde gøre ofte. Ro, hvile, afslapningen og badning var, hvad vi brugte tiden på.

Ved ankomst var vores værelse ikke klart, selvom vi først ankom ved 17 tiden. Så vi sad, og ventede i ca. 20 – 30 minutter. Hvilket faktisk var lidt irriterende, når vi nu kom så sent, og bare gerne ville tjekke ind. Men betjeningen var høflig.

img_0071

Aftensmaden indtog vi på Burger King, da det var sent, og vi også skulle nå en tur i poolen.

Meget lækker pool med stort vinduesparti, sauna og dejligt varmt vand. På trods af at vi havde plasket rundt i poolen ret længe, røg børnene også en tur i badekaret på værelset. De elsker badekar og nød det til fingrene var ved at gå i opløsning. Bagefter var det ipadhygge i sengen.

img_0108

Og champagne skal der selvfølgelig til, når man fejrer sit kobberbryllup.

Morgenmadsbuffet når det er bedst. Der var alt hvad hjertet kunne begære. Jeg er stor fan af hotelmorgenmad, også selvom man nemt kommer til at spise og drikke alt for meget.

img_0086

Man skal ikke gå ned på pandekager. Vi elsker alle pandekager og skyllede den ene ned efter den anden. Vi skulle selv lave dem, hvilket var ret hyggeligt. Vores børn er vilde med mad i små størrelser. Derfor de små pandekager og ikke store.

img_0085

Efter alle pandekagerne løb børnene tilbage på hotelværelset, mens vi nød vores morgenmad i fred og ro.

img_0132

Værelserne var enkle, fine og pæne. Ikke noget luksus, men snarere typiske konferencehotelværelser. Dejligt ophold som vi nød rigtig meget. Hotellet er på min liste her, og kan nu krydses af.

Comwell Sport Rebild Bakker ♥♥♥♥

/Janni

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i februar

Februar er normalt ikke særlig spændende hos os, men det er den i år. Vi skal fejre vores kobberbryllup, og det fylder en hel del, med planlægning, bestilling af diverse ting og sager og lækre tøjindkøb. Midt i det hele fylder Matti 5 år, hvilket jo også er ret stort. Det bliver en spændende og vidunderlig måned.

Januar måneds mål ses her.

img_0079

Jeg mødtes med mine veninder fra folkeskolen, og det var så hyggeligt. Man har aldrig tid nok til at snakke, men heldigvis skal vi snart mødes igen. Vi spiste og hyggede på Café Konrad, og fortalte en masse røverhistorier. Glæder mig til fortsættelsen.

Planlægningen er godt igang til kobberbryllupsfesten. Vi giver den gas, og holder stor fest, så der er stadig lidt, som vi skal have på plads inden festen. Godt med en huske-måske-liste.

img_0081

Renoveringen af stuen er sat på standby til efter kobberbrylluppet, da det er et ret stort projekt. Til gengæld har vi givet badeværelset en makeover, og det er blevet så fint.

Vi nåede heller ikke vores start på roadtrip Danmark rundt, men vi tager tur nummer 1 i forbindelse med vores bryllupsdag.

Sidst men ikke mindst blev jeg 41 år. Jeg fik lækre gaver, spiste morgenmad hos min mor, tog på shoppingtur i Randers, fik gæster til aften, og gik glad og tilfreds i seng.

I februar måned vil jeg følgende…

  • Holde fødselsdagsbrunch for Matti.
  • På hotelovernatning på Comwell Rebild Bakker på vores bryllupsdag. Et af de 10 hoteller i Danmark jeg gerne vil nyde. Se her.
  • På roadtrip nummer 1 rundt i Danmark.
  • I biffen og se Coco med Luca og Matti.
  • Holde kobberbryllupsfest.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i februar måned.

/Janni

Ø Bakker i Nørreådalen – gratis glæder for børn 7

Mellem Randers og Viborg ligger den skønneste perle. Hedeknolden ligner et levn fra istiden, med et bakkedrag som er 50 meter højere end omgivelserne og en natur så storslået og smuk. En afmærket sti på 3 km fører rundt i området.

Ø Bakker er et naturområde i Nørreådalen mellem Randers og Viborg ca. 12 kilometer øst for Viborg. Der er adgang nordfra ved hovedvej 16 ved Ørum eller rute 503 ved Torsager.

Det ene halvdel af ruten foregår nede i dalen, mens den anden halvdel er oppe på bakketoppen, hvor der er den vildeste og smukkeste udsigt over ådalen. Området er privat, så det er vigtigt at respektere den private ejendomsret, og hunde skal holdes i snor.

Vi bruger Ø Bakker til at få noget frisk luft, og få brændt lidt krudt af. Der er så stille, at det er en nydelse, og man får brugt en masse energi i terrænet. Det skønneste sted som giver god og fornyet energi til hjernen for både børn og voksne.

/Janni