
Vi havde ene og alene valgt at holde ferie på Fanø, på grund af stranden, så det kunne føles lidt som at være syd på. Og det var lige præcis, den følelse vi fik. Stranden var både lang og bred, og med rigtig sand som vi kender strandene sydpå. Jeg har lavet en minguide, over de steder vi besøgte på vores ferie. Vi boede i ferielejlighed ved Fanø Bad, og selvom det var uge 27 og højsæson, var det ret billigt. Fin størrelse lejlighed med 2 værelser, køkken, bad, stue og altan. Perfekt til 4 personer. Lækkert område med 100 m til stranden og klitterne, og 2,5 km til Nordby og færgen til Esbjerg. Dette var vores udsigt fra altanen….