Det Utrolige Trylleshow

I dag har Luca holdt 7 års fødselsdag for klassen. Vi plejer at holde temafødselsdage, og i år/i dag har vi holdt cirkusfødselsdag. Første gang var det halloweenfødselsdag, og sidste år var det julefødselsdag. Det hitter hos børnene hver gang.

IMG_0193

Til en rigtig cirkusfødselsdag skal der selvfølgelig være en rigtig tryllekunstner. Hvad er mere fascinerende end en tryllekunstner, som kan tryllebinde sit publikum. Og det kunne han..

Christian De Wilde med Det Utrolige Trylleshow

IMG_0178

En lærer der også er tryllekunstner, kan kun blive et hit. Er der nogen, der forstår børn, er det en skolelærer som Christian Langballe. Børnene sad med store, måbende øjne, og grinede. Alt foregik på deres præmisser. De blev inddraget enten som hjælpere på scenen, eller ved tilråb eller forslag fra deres pladser. Børnene synes, det er rigtigt sjovt at blive taget ved næsen.

IMG_0250

 Igennem Facebook havde jeg fundet ud af, at min gamle skolekammerat Christian Langballe, nu var blevet tryllekunstner, og tager rundt med sine fine tryllekasser. Så jeg kontaktede ham, og fik arrangeret at han skulle komme til Lucas cirkusfødselsdag.

Christian var helt fantastisk. Børnene skraldgrinede hele vejen igennem, og de elskede det. Der var også et par voksenjokes til morskab for mig.

IMG_0196

Luca havde en dejlig fødselsdag, og har spurgt, om tryllekunstneren mon kan komme igen næste år. Christian De Wilde. Vi gør det gerne igen.

/Janni

Følg på Bloglovin

Hotel Tivoli i København

Min veninde fortalte, at hun boede på Tivoli Hotel i sommers med sin søn. Hun syntes, det var ret billigt. I prisen med hotellet havde hun købt en all inclusive pakke til tivoli. Da vi havde bestemt os for at tage i tivoli i efterårsferien, tjekkede jeg Hotel Tivolis hjemmeside for priser.

IMG_0052

Har tit kørt forbi hotellet om aftenen, når jeg har været til møde i København. Hvor er det bare flot med alle de farvede lys. Et rigtig Tivoli Hotel.

All inclusive pakken lyder på et besøg i Tivoli i én samlet pakke. Tivoli inklusiv entré, Turpas, adgang til akvariet, forlystelsesfoto og en lækker middag på én af de mange restauranter.

Vi betalte 2451 kr. for et familie værelse på 8. sal med udsigt til vandet. All Inclusive billetter for børn under 8 år koster 339 kr. og over 8 år 489 kr til Tivoli. Det vil sige, at vi har betalt 795 kr for hotelovernatningen inclusive morgenmadsbuffet. Og det er da billigt.

IMG_0036

Jeg elsker at bo på hotel, især lækre hoteller med noget for børn. Afslapningen i at have fri fra hus, have, vasketøj og madlavningen, og bare være sammen med sin familie, er balsam for sjælen. Hotellet var flot, rent og lækkert. Servicen var fantastisk. Der var legerum, fitnessrum, svømmingpool og udendørs legeplads. Kan du huske disse spejle? Mød de små mennesker Jens & Janni.

IMG_0030

Hotel Tivoli i København ♥♥♥♥♥

/Janni

Halloween i Tivoli

For 10. gang har Tivoli åbnet dørene op for Danmarks største Halloween-fest, som startede den 9. oktober. I 2014 forlængede Tivoli halloween-sæsonnen med en ekstra uge, og 1/2 million mennesker deltog i Tivolis halloween-arrangement.

IMG_0057

Fantastisk dag i Tivoli. Alt klappede bare på alle måder. Vi kom kl. 11 til åbningen, og der var rigtig mange mennesker. Alligevel tog det ikke mere end 10 minutter at komme igennem, da vi allerede havde billetterne. Uanset hvem vi snakkede med af personale, var de søde, rare, hjælpsomme og kompetente folk, som iøvrigt var rigtig børnevenlige. Vi stod i kø ved alle forlystelser i ca. 15 til 20 minutter. Tiden gik hurtig, og børnene synes det var okay.

Halloween

Se den flyvende vandkande over Lucas hoved:)

Vi spiste frokost på en italiensk restaurant med navnet La Vecchai Signors. Vi fik de lækreste pizzaer. Tror faktisk aldrig, at jeg har fået så stor og lækker en pizza. Den var på tynd bund med tomat, ost, rucolasalat, cherrytomater, champignon og strimler af parmasanost.  Servicen var selvfølgelig også i top her.

IMG_0076

Der var flot pyntet op over alt, og den eventyrlige halloween-stemningen var helt fantastisk. Vi kørte hjem ved 18 tiden, og nåede lige at se alt lyset blev tændt.

IMG_0071

Fantastisk tur. Det var smukt, sjovt og en kæmpe oplevelse for os alle. Tivoli er virkelig et besøg værd, og en af Danmarks stoltheder (efter min mening)

/Janni

Du vil nyde udsigten, og duften af havet

Dejlig udflugt til Aarhus i dag. Først var vi forbi mit arbejde, så Jens og børnene kunne hilse på mine nye kollegaer og se butikken. Så spiste vi aftensmad på Jensens Bøfhus, og bagefter besøgte vi DOKK1. Fantastisk sted som min søde kollega har anbefalet. Hun mente dog, at det var bedre en Djurs Sommerland. Der er jeg nok ikke helt enig, men alligevel tæt på. Hvordan hovedbiblioteket i Aarhus er i forhold til at finde rundt i bøgerne, har jeg ikke tjekket, men som udflugtssted for børn giver jeg helt klart topkarakter. Biblioteket ligger på havnen med en skøn udsigt ud over vandet.

Dokk3

Går man rundt omkring biblioteket, er der 4 legepladser for både store og små børn.

Dokk1

Hvis du kigger godt efter på billedet ovenover, kan du se, at Matti står indeni aben, og Luca sidder ovenpå.

Dokk4

Indenfor har de en afdeling, der hedder familie og børn. Den ligger selvfølgelig der, hvor der er den bedste udsigt. Der er mange små områder til børn. Vi så klæde-ud-tøj, borde med magnetklodser, kæmpe legoklodser, stort kravletårn for 0 til 3 årige, legehus, biler, huler osv.

Dokk2

Lækker lille detalje dette bord har.

Vi skal helt klart besøge biblioteket igen, og så skal vi være der en hel dag. Det var så fantastisk og der var så mange spændende ting. Dine børn vil uden tvivl elske det, og du vil nyde udsigten og duften af havet, og så er det jo gratis.

/Janni

På tur til Reepark

I påsken var vi på tur til Reepark sammen med storebror Lars. Skøn tur med alt indenfor vilde og store dyr. Denne påfugl var dog ikke vild, men utrolig smuk. Dens farver var så klare og specielle, lidt som om den havde glans. Den stod en meter fra, hvor vi spiste vores frokost, og skræppede op hele tiden. Ved ikke helt om det kaldte på nogle, eller bare ville have lidt mad, men det var vildt højt.

Påfugl

Vi vidste ikke at parken tilbød kamelridning. Så da vi tilfældigt kom forbi, kunne Luca lige nå en tur på Adam, inden det var slut.

luca Kamel

Parken er ret stor, når man går rundt, så man får brændt nogle kalorier af. Parken bød også på flere legepladser og spisesteder. Vi var alle trætte, da vi sad i bilen på vej hjem igen, men dejlig tur og skønt når ungerne bare kan løbe rundt.

Janni