Huset på Rivieraen af Natasha Lester

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Alpha//

Det er vildt spændende romaner, Natasha Lester skriver, og så er de altid baseret på virkelige hændelser, hvilket gør, at jeg bliver nød til at google nogle af skæbnerne eller begivenhederne i bøgerne. Jeg glæder mig til at opklare, og finde ud af, hvordan endnu en af hendes historier hænger sammen.

Året er 1939, og tyskerne har indtaget Paris. Éliane Dufort arbejder på Louvre, og har fået til opgave at katalogisere alle kunstværkerne, så de kan sendes i skjul. Arbejdet bliver overvåget af de tyske nazister, men hvad tyskerne ikke ved er, at Éliane kan forstå tysk. Hun holder øje med malerierne, og ser også hvem af tyskerne, der stjæler hvilke malerier til deres egne private samlinger. Éliane lever livet farligt, for alt den viden hun får fra de tyske nazister, videregiver hun til den franske modstandsbevægelse, og det kan koste både hende og vennerne livet.

Den franske riviera 76 år senere. Australske Remy har mistet sin datter og mand, og har søgt tilflugt i huset, hun har arvet i Frankrig for, at bearbejde sin sorg. En dag ser Remy en liste over kunstværker, der forsvandt under 2. verdenskrig, og et af billederne ligner det, der hængte på hendes værelse igennem hele sin barndom. Spørgsmålene begynder at stille sig i kø, for hvem er Remys ophav, og hvem har hun arvet maleriet og det fantastiske hus på den franske riviera af?

Velskrevet, spændende og tankevækkende historie om kærlighed, håb og forventninger, der udvikler sig til et mareridt for nogen, og livsmod for andre.

Jeg bliver så klogt på historie, når jeg læser bøger af Natasha Lester. Virkelige historier som jeg aldrig selv ville søge, eller finde interessante, får jeg her serveret meget velforberedte og på lækreste vis. Undervejs Googlede jeg personer og kunstværker, for det er bare ekstra spændende, når der til en vis grad er sandhed i fortællingerne.

Historien om hvordan Éliane måtte sige, at hendes kommende barn var Königs, for ikke at røbe Xavier og andre modstandsfolk, var hjerteskærende. Hun troede, at Königs forelskelse ville aftage, efter hans kones ankomst til byen. Men i stedet for mente König, at de alle tre (snart fire) skulle bo under samme tag, så han kunne få stillet sine lyster, og konen kunne hjælpe med at passe barnet. Tænk at sætte kunsten højere end sit eget liv og sit kærlighedsbarns liv. Det finder jeg på sin vis meget tragisk, men også heltemodigt.

Til gengæld er historien mellem Adam og Remy smuk, men fuld af sorg. Remy er i sorg over tabet af sin mand og sit barn, og senere over at finde ud af, hvem hendes biologiske familie kan være. Adam er i sorg over at have sat et barn i verden, hvis liv han ikke må deltage i, og som går ud over hele hans familie. De to hjælper hinanden igennem smerten, efter bedste evne og ved hjælp af deres kærlighed til hinanden.

Det var svært at regne ud, hvordan de to historier hang sammen. Og da jeg så småt begyndte, at kunne følge den røde tråd igennem historien, kunne jeg stadig ikke få det til at hænge sammen. Men til sidst gik det hele alligevel op i en højere enhed.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

• Den franske fotograf af Natasha Lester
• Den hemmelige arv af Natasha Lester

Huset på Rivieraen af Natasha Lester ♥♥♥♥♥

/Janni