5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i marts

Superhelten Charlie – Årstiderne af Hussam Al-Mashadani

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Hussam Al-Mashadani//

Jeg har læst denne bog for Matti, som handler om en superhelt, i en fiskeverden, hvor venskaber og mad står højt.

Charlie er en lille guldfisk, som lever under vandet. Han bor med sin familie, går i skole, leger og har masser af venner. Charlie går i skole med mange forskellige dyr som fisk, skildpadder, rejer og andre. De skal alle passe på, for der kan opstå fare, når de store fisk kigger forbi.

Heldigvis er Charlie en superhelt. For når han spiser rugbrød eller grøntsager, sker der en forvandling. Han bliver bomstærk, og kan beskytte alt og alle omkring ham.

Vi følger Charlie, hans familie og venner igennem de fire årstider, hvor Charlie op til flere gange må fremkalde sin indre superhelt.

Bogen er fyldt med de fineste illustrationer om livet under vandet. De flotte farvestrålende billeder illustrerer præcis det samme, som teksten beskriver. Så det er nemt for barnet, at forstå teksten, når billedet er illustreret derefter. Teksten er kort, nem og overskuelig at læse. Jeg synes, at fordelingen af billede og tekst er perfekt i forhold til aldersgruppen.

Bogen er opdelt i de fire årstider, med en historie pr. årstid. Vi kommer både med på stranden, og en tur på kælkebakken, altså under vandoverfladen. De fire historier er opbygget på samme måde. Charlie er en perfekt fisk, der altid hører efter, og spiser rugbrød og grønt for, at blive stor og stærk. Hans forældre er meget pædagogiske, og han elsker dem meget højt. Moralen er, at hvis du spiser rugbrød og grøntsager, bliver du stor og stærk. Og at du selvfølgelig altid skal opføre dig ordentligt, og høre efter hvad de voksne siger.

Charlie og vennerne lever livet under vand, som børn lever livet over vandet. Vi kommer med ind i hverdagen, og følger livet gang på godt og ondt, som det er for børn.

Jeg vil anbefalde bogen til både piger og drenge, som elsker dyr og havet. Fra 4 år.

Superhelten Charlie – Årstiderne af Hussam Al-Mashadani ♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i marts