Håndsæbe & håndlotion fra Rituals

Havunger af Helle Mogensen

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Alpha Forlag//

Havunger er Helle Mogensens debutkrimi fra 2019. Den handler om at se sin fortid i øjnene, og kæmpe for en bys overlevelse efter et lig er skyllet op på stranden. Jeg glæder mig til at læse om Hvertsund, da jeg selv er kommet en del på Mors som barn. Serien handler om psykolog Anne Lebæk, og 2’erne er også udgivet.

Anne forlod barndomsbyen Hvertsund for 15 år siden, og kiggede aldrig tilbage. Hun har boet i København, hvor hun har uddannet sig til psykolog. Nu er hun vendt hjem til barndomsbyen igen, da hendes søster ligger for døden, og hun har fået job i den lokale psykologpraksis.

Kort efter Annes ankomst skyller et lig op på stranden. Det er hendes klient Christel. Politiet mener, at det er en tragisk badeulykke eller et selvmord, men Anne tvivler på, at det er sandheden. Christel gik nemlig til psykolog, fordi hun var bange for havet. Og derfor bliver Anne nød til at finde sandheden.

Flere lig dukker op af havet, og selv om alle ved alt om hinanden i den lille by, er der også skjulte sandheder, som aldrig er blevet fortalt. I Annes søgen efter sandheden, indhenter hendes egen fortid hende, og først for sent, går det op for Anne, at det kan få fatale konsekvenser.

Sikke et plot. Det kunne jeg ret godt lide. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at tempoet var lidt højere. Ikke på noget tidspunkt kunne jeg gætte, hvordan drabene hang sammen, så det var noget af en overraskelse at læse til sidst. Der var selvfølgelig hints og tvists undervejs, men dem fangede jeg først, da bogen var slut.

Det var en interessant historie om Margit’s ulykke. At tænke sig at det var en ulykke, eller det var jo med fuld overlæg, men barnet forstod selvfølgelig ikke konsekvensen at sine handlinger i den alder. Men at skulle leve med det bagefter, må have været frygtelig opædende indeni. Ligesom havungerne havde deres dæmoner at leve med. Tænk at børn, kan finde på sådan noget. Det er jo grufuldt, men ikke desto mindre kolde facts.

Hvertsund virker som en by, hvor kendskabet til hinanden er lidt for stort. Alle kender alle, og ved næsten alt om alle. Det er selvfølgelig hyggeligt med små samfund, men her virker det bare lige lidt for meget.

Det er en mild krimi, forstået på den måde, at den ikke er uhyggelig eller grufuld, men mere hverdagsagtig. Og der sker mord, de er bare ikke udpenslet og frygtelige at læse om. Det var dog til tider lidt nervepirrende, når Anne var igang med sin egen efterforskning. Hun bryder sin tavshedspligt, og går flere gange en smule over grænsen.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Havunger af Helle Mogensen fra Alpha Forlag ♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Håndsæbe & håndlotion fra Rituals