Caféen i Cornwall af Lucy Diamond

Kikærtegryde med linser og kokosmælk

Jo ældre jeg bliver, jo mere vild bliver jeg med gryderetter og simremad. På de kolde vinterdage er der ikke noget bedre end en lækker duftende gryderet med masser af smagsindtryk, og denne her er helt perfekt til formålet, og så smager den så dejligt.

Til 4 personer

  • 3 hvidløg
  • 1 løg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 tsk. karry
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 150 g røde linser
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dåse kikærter
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 1 squash
  • 1 peberfrugt
  • 2 spsk. fløde
  • Peber

Varm olien i en gryde ved middel varme og tilsæt løg og hvidløg. Rør rundt i et minut, hvorefter karry, spidskommen og koriander tilsættes. Svits krydderierne af under omrøring til det begynder at dufte.

Skyl linserne i en sigte og kom dem i gryden sammen med grøntsagsboullion, flåede tomater og kokosmælk. Lad det simre under låg i 30 minutter. Rør jævnligt i gryden.

Tilsæt kikærter, squash, peberfrugt og fløde og varm det hele godt igennem i ca.10 minutter. Smag til med peber.

Til kikærtegryden serveres ris.

Håndfuld 1 + 2 – Løg, hvidløg, squash, flåede tomater, peberfrugt.

Håndfuld 3 – Linser & kikærter.

Håndfuld 4 – Ris & fløde.

Fedt – Olivenolie & kokosmælk.

Smagsforstærkere: Karry, spidskommen, koriander, grønsagsbouillon & peber.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Caféen i Cornwall af Lucy Diamond