Bakuchiol Natural Booster fra Rituals

5 skønne bøger om Paris

Har du abstinenser efter at komme ud at rejse, og drømmer du ligesom jeg, om en tur til Paris. Byen der bare giver og giver. Lige fra smukke bygninger, til lækkert mad og mange seværdigheder. Paris er noget helt specielt, og kan du ikke komme til Paris, kan Paris komme til dig. Hvis du vil gå all in, kan du lave lækkert fransk mad, og serverer en dejlig vin til, mens du forsvinder ind i en fantastisk bog om Paris. Husk chokoladen til dessert.

Og her kommer mit bud på 5 skønne bøger om Paris.

Den hemmelige arv af Natasha Lester

En bog fra Natasha Lester der kan noget ud over det sædvanlige. Der er så mange spændende historier i historien, som skal opklares undervejs, og det bliver de også på smukkeste vis. Bogen er virkelig godt skrevet, og selvom historien handler om bedrag, fortielser og sorg, er den også både skøn, charmerende og ikke mindst indsigtsfuld.

Jeg har googlet SOE, Charles de gaulle og selvfølgelig Catherine Dior, og det er mega spændende læsning. Jeg gad især godt læse mere om Catherine Dior, men hele historien om SOE lyder også meget interessant. Bogen er uden tvivl, den bedste jeg har læst i år.

Den skønneste chokoladebutik i Paris af Jenny Colgan

Anna kommer ud for en ulykke på den chokoladefabrik i England, hun arbejder på, hvilket fører til en hospitalsindlæggelse, arbejdsløshed og giver hende følelsen af at være en smule fortabt.

Heldigvis får Anna et tilbud, hun ikke kan sige nej til. Et job i Paris i en lille lokal chokoladebutik. Det bliver hårdt arbejde, men langsomt vender Anne sig til det skønne og pulserende liv i storbyen, og begynder at finde sig tilrette i sit element.

Dejlige beskrivelser af chokoladebutikken, hvor man næsten kan mærke, dufte og smage den lækre chokolade. Og byen der viser sig fra sin fineste side, med alt hvad den har at byde på, af restauranter, seværdigheder og den søde kærlighed.

Sommer i Paris af Sarah Morgan

Venskabet mellem Audrey og Grace er så smukt beskrevet. De har kun kendt hinanden i kort tid, og alligevel har de så meget at give til hinanden. Aldersforskellen betyder intet for dem. De snakker om alt, hvad der hører livet til, som barndom, familie, mænd og sex. De inspirerer hinanden til at tage fat i livet og udfordre det. Ikke lade stå til, men tage kampene. Og kampene er svære og store for dem begge, men de gør det sammen.

En meget smuk fortælling om et venskab der ikke er begrænset af aldersforskellen. Jeg elsker historien, og drømmer mig til Paris i selskab med Audrey og Grace, til franskundervisning i boghandlen.

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins

Bogen er så vidunderlig. Man lever sig ind i den, og er både med til forelæsningerne, på kollegiet, i biografen og på sightseeing. Historien er fyldt med nervepirrende romantik, rørende venskaber og karakter fulde af personlighed.

Jeg har ikke læst en ungdomsroman i rigtig mange år, men gud hvor jeg elsker denne bog. Hver gang jeg havde 5 minutter, skulle der læses. Jeg havde faktisk ikke tid til alt muligt andet, for jeg tænkte hele tiden på Anna og Ètienne.

Alene i Paris af Jojo Moyes

Nell er 26 år og ikke særlig eventyrlysten. Alligevel planlægger hun en weekendtur til Paris for hende selv og kæresten Pete. Pete har desværre for travlt på jobbet, og kommer ikke med, så Nell stiger på toget alene på vej til Paris.

Hun ankommer til hotellet, og nægter at lade sig slå ud. Receptionisten anbefaler en café, hvor Nell kan spise middag. Her møder hun Fabien. Næste dag ved en maleriudstilling møder Nell igen Fabien. Det fører til en sightseeingtur rundt i Paris, og måske Nells livs eventyr.

Bogen er så skøn. Jojo Moyes kan virkelig fortælle en historie på en helt specielt måde, så man ikke kan undgå at holde af hovedpersonen og sætte sig i hendes sted.

Jeg ønsker dig en god rejse.

/Janni

2 kommentarer

  • marie

    Tak for den flotte omtale af Den hemmelige arv.Kh Marie, alpha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lidtbedrelivdk

      Selv tak Marie. Det er jo en fantastisk bog, og fantastisk forfatter.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bakuchiol Natural Booster fra Rituals