5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i december

Micellar water 3i1 fra Rituals

//Reklame - Gave fra Polhem Danmark og Rituals//

Jeg er simpelthen blevet så dårlig til at rense ansigtet, inden jeg går i seng, efter jeg har fået børn. Det virker uoverskueligt, vådt og meget anstrengende. Jeg renser altid mit ansigt om morgenen, men det er også nemt, da jeg gør det, mens jeg er i bad. Jeg er blevet lidt bedre de seneste år, men det er desværre ikke meget, så der arbejdes på sagen.

En god ansigtsrens skal ikke kunne så meget. Den skal faktisk bare vaske huden ren, uden at udtørre og irritere.

Jeg bruger denne micellar vand ‘næsten hver aften’ til at rense mit ansigt. Det er meget nemt. Jeg påfører micellar vandet en vatrondel, og renser forsigtigt af i hele ansigtet, indtil jeg føler, at ansigtet er rent. Det er en mild sæbefri 3-i-1 micellar vand, der renser, toner og fjerner makeup, urenheder og snavs. Ansigtet skal ikke skylles efter, og huden virker fugtig og lidt olieagtig, når jeg har renset færdigt. Det er en dejlig følelse, at huden ikke efterlades tør og stram.

Micellar vandet er fra kollektionen The Rituals of Namaste og dufter af hellig lotus og indisk rose. Hellig lotus er plejende og lindrende, mens en blanding med Indisk rose opfrisker huden og gør den blød.

Af en eller anden grund finder jeg det nemt og overskueligt, at bruge denne micellar vand fra Rituals. Min hud er ekstra tør i vinterperioderne, og jeg kan mærke, at denne micellar vand er god for huden, da olielaget gør, at min hud ikke tørrer ud. Den er nem at bruge, og det går hurtigt med at få renset af.

Jeg foretrækker dog stadig at bruge en cleansing foam, da jeg føler, at huden bliver godt ren på den måde. Men det er en nem løsning med denne micellar vand, hvilket jeg også er stor fan af. Så at have både en cleansing foam og en micellar vand på hylden, er helt ideelt for mig. Et nemt alternativ til dovne tider, er trods alt bedre end ingenting. Mit mål er pt bare at få det gjort.

Micellar water 3i1 fra Rituals ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i december