12 Idéer til adventsgaver til børn

Konkurrence 1. søndag i advent

//Reklame  - Bøger fra Alpha Forlag//

Jeg har i samarbejde med Alpha Forlag fået lov til, at udlodde disse 2 fantastiske bøger i en adventspakke. Jeg har valgt bøgerne, fordi jeg selv synes, at det er fantastiske læseoplevelser. Har du lyst til at prøve lykken, kan du deltage i konkurrencen på min Facebookside og Instagramside. Held & lykke.

Du kan læse mere om de 2 bøger nedenfor.

Offermageren af Viveca Sten

Fantastisk og spændende krimi. Jeg er vildt med skrivestilen, som fangede mig med det samme. Man får et godt indblik i personerne og deres liv, og bliver langsomt ført fra Stockholm til Åre, og ind i livet i de Jämtlandske bjerge. Plottet er både ret enkelt, men også meget genialt. For en pige der begiver sig ud i en voldsom kulde midt om natten, kan jo være hvor som helt. Så alle muligheder er åbne.

Jeg er vild med Hanna. På overfladen er hun fanden i voldsk, vil have retfærdighed, og er skeptisk. Men under alle lagene er hun usikker og har et dårligt forhold til sine forældre, men hun er også menneskelig og helt fantastisk skøn. Jeg elsker episoden, hvor Hanna flytter fra sin kæreste, og sender ham en sidste hilsen i hans klædeskab. En sød hævn. Vi reagere jo alle forskelligt, når vi er i sorg, og denne hilsen er Hannas reaktion, ovenpå først en fyring fra jobbet, og bagefter fra sin kæreste.

Den skønne politimand i Åre hedder Daniel. Han arbejder hårdt, og går op i sit job. Men på hjemmefronten knager det lidt. Daniel er nybagt far, og kæresten er ikke tilfreds med hans arbejdstider. Jo værre det bliver derhjemme, jo mere titter Daniels hemmelighed frem. Det er en spændende efterforskning, som vi følger tæt. Missing People er indover, og samler personer, der vil hjælpe med at lede. Alligevel peger efterforskningen i mange retninger, og det er som om, at nogle ved mere end politiet, og kører lidt rundt med dem. Gerningsmanden lader i hvert fald vente på sig.

Jeg nyder at læse beskrivelserne af naturen. De sneklædte pister og den voldsomme kulde der er så farlig, at den ikke er til at spøge med. Det er barske vejrforhold, men det lyder også smukt og drømmende, og som et sted, jeg har lyst til at stå på ski. Serien hedder Mordene i Åre, og jeg glæder mig til næste bog.

Den hemmelige arv af Natasha Lester

Igen en bog fra Natasha Lester der kan noget ud over det sædvanlige. Der er så mange spændende historier i historien, som skal opklares undervejs, og det bliver de også på smukkeste vis. Bogen er virkelig godt skrevet, og selvom historien handler om bedrag, fortielser og sorg, er den også både skøn, charmerende og ikke mindst indsigtsfuld.

Hele persongalleriet er fantastisk, men især Skye og Nicholas. De bliver venner som børn, men Nicholas bliver sendt til USA, og kort tid efter bliver Skye sendt til Frankrig, og de mister kontakten. 10 år senere mødes de i flyvevåbnet under krigens rasen, og nu er de begge blevet piloter. Nicholas er oberstløjtnant, og Skye kæmper for de kvindelige piloters rettigheder i en mandsdomineret verden.

Der er en beskrivelse af et lægebesøg, hvor Skye bliver bedt om at tage tøjet af. De mandlige piloter skal aldrig smide tøjet til disse undersøgelser, men sjovt nok skal alle de kvindelig piloter. Skye vælger en dag, at sige fra, og er sikker på, at konsekvensen bliver hendes fyring. Men faktisk bliver det en kæmpe sejr for alle de kvindelige piloter, for efter den dag skal ingen kvinder smide tøjet under disse lægebesøg mere. Undersøgleserne bliver herefter foretaget på samme måde som de mandliges lægebesøg. Skye er uden tvivl modig, og heldigvis bakker Nicholas som oberstløjtnant op om dette nye tiltag.

Skye, Margaux og Catherine bliver taget til fange af gestapos mænd. Det var ikke rart at læse om begivenhederne i koncentrationslejren i Ravensbrück. Fangerne bliver sultet, slået, fryser og tvunget til hårdt fysisk arbejde. De snakker sammen gennem væggene ved, at sende morsekoder til hinanden, og må ikke græde, for det kan slå dem ihjel. De beskytter hinanden, tager slag for hinanden, og gør alt for at beskytte det barn, der bliver født under disse omstændigheder. Det er så frygteligt, at sådan noget har fundet sted.

Jeg er vild med historien om Catherine, som er baseret på den virkelige søster til modedesigneren Christian Dior. Både fortællingen om hendes arbejde for den franske modstandsbevægelse, og hvad hun bliver udsat for. Hvor stor betydning hendes arbejde havde, og ikke mindst de triste omstændigheder hun ender i sammen med Margaux og Skye. Efter krigen lancerer Christian Dior parfumen Miss Dior, som han opkalder efter sin søster Catherine.

Jeg har googlet SOE, Charles de gaulle og selvfølgelig Catherine Dior, og det er mega spændende læsning. Jeg gad især godt læse mere om Catherine Dior, men hele historien om SOE lyder også meget interessant. Bogen er uden tvivl, den bedste jeg har læst i år.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 Idéer til adventsgaver til børn