99% Min af Sally Thorne

Dragepasseren 1 & 2 af Josh Lacey

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Bolden//

Matti og jeg har læst bøgerne om dragepasseren sammen. Jeg har læst det meste, men Matti har også læst lidt. Hver aften når vi går i seng, læser jeg først for Matti, og bagefter læser han for mig. Nogle gang læser vi den samme bog, og nogle gange læser vi hver vores bog. På denne måde, er det nemmere at motivere ham til læsning.

Dragepasseren

Oluf skal passe sin onkels drage. Onklen er taget på ferie, og har afleveret en seddel med tips om, hvordan man passer en drage bedst. Desværre kommer sedlen aldrig i hænderne på Oluf, og han har svært ved at få styr på dragen. Olufs mor er også noget utilfreds. Hun skælder ud, hver gang dragen laver unoder, og siger hele tiden, at onklen kommer til at erstatte de ting, som er blevet ødelagt. Bedre sent end aldrig, finder Oluf ud af, at dragen bliver nemmere at styre, hvis han giver den chokolade. Og derefter bliver det hele lidt nemmere, men hvor meget chokolade skal en drage egentligt have?

Dragepasseren tager på tur

Oluf skal passe Ziggy endnu engang, da hans onkel er taget på yoga-retreat. Denne gang burde Oluf have styr på dragen, men så forsvinder den. Der går noget tid, før dragen bliver fundet, og til hans store overraskelse, finder han ud af, at Ziggy ikke er en dreng, men en pige. Der er også andre, der har opdaget, at Ziggy er en pige, for pludselig er der landet en han drage på familiens tag, og den vil ind til Ziggy. Dragen som er på besøg, laver først en masse ballade, og tager så Ziggy med på en flyvetur, hvor Oluf også tager med. Det bliver en spændende tur på hovedet og med adskillige loops.

Man kommer ikke til at kede sig i Oluf og Ziggys selskab. Der sker hele tiden noget skørt, og der er fuld skrald på hele vejen igennem. Ziggy er en livlig drage, der både bruger sine kræfter, spyr ild og er fuld af overraskelser. Historien er sjov og spændende, for hvad har Ziggy fundet på næste gang.

Fortællingen er skrevet som en mailkorrespondance, men det meste af tiden, er det dog kun envejskommunikation. Oluf søger hjælp hos sin onkel, men det er få gange, at han får svar tilbage. Onklen er på ferie, og ønsker ikke at blive forstyrret.

Bogen har de fineste illustrationer, så det bliver nemt for barnet, at forestille sig Oluf og Ziggy, og det univers de lever i. Bagerst i bøgerne findes der bonusmateriale. I bog #1 er der en lille teaser på næste bog om Oluf Og Ziggy. Opskrift på chokolademuffins, som kan bruges til bestikkelse, hvis du møder en drage. En ‘kunne du passe en drage’ test, og til sidst find 6 fejl. Bagerst i bog #2 findes instruktioner i dragepasning og teaser på næste bog.

Matti kunne godt lide bøgerne fordi, de handler om en drage, som er nogens kæledyr, og fordi Oluf hele tiden skriver til sin onkel for at få hjælp. Og så var han også ret glad for billederne.

Jeg vil anbefalde bogen til både piger og drenge, som er vilde med kæledyr. Fra 7 år.

Dragepasseren af Josh Lacey ♥♥♥♥♥

Dragepasseren tager på tur af Josh Lacey ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

99% Min af Sally Thorne