Gavesæt fra Rituals

99% Min af Sally Thorne

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Peoples//

Det lover godt med denne bog. Forfatteren er blevet kåret i top 20 i de bedste romantiske romaner i 2016 af Washington Post, med sin første bog The Hating Game. Hun er også kåret som top ti finalist af Goodreads Choice Awards i den romantiske kategori. The Hating Game er oversat til dansk, og hedder Min bedste fjende. Men nu vil jeg først tage på kærlighedstur med 99% min, og så skal Min bedste fjende selvfølgelig også tilføjes læsestakken.

Darcy og Jamie er tvillinger. Som 8 årige møder de Tom, som er en dreng fra vejen, og det skal vise sig, at være alt de drømmer om. Darcy har mødt sin drømmemand, og Jamie har mødt sin bedste ven. Desværre for Darcy, sørger Jamie for at lægge beslag på Toms venskab, hvilket gør, at Darcy ikke får mulighed, for at udforske sin kærlighed til Tom.

12 år senere har Darcy dårlig hjerte, drikker for meget, og tager for gammelt medicin. Når hun har mulighed for det, rejser hun ud i verden for, at flygte væk fra virkeligheden.

Da deres bedstemor dør, arver Darcy og Jamie hendes hus. De bliver enige om, at det skal sættes i stand og sælges. Darcy ved dog ikke, at Jamie har arrangeret Tom til, at stå for renoveringen, da han har sit eget firma. Der er ikke enighed om, hvilke stil huset skal holdes i, så heldigvis har Darcy en undskyldning for, at blive i huset alene med Tom. Mens Darcy kører på med charme og selvtillid, og er klar til at hoppe på Tom når som helst, er Tom meget tilbageholdende, og trækker sig, eller bliver irriteret, når Darcy bliver for meget. Sammen skal de finde en løsning på bofællesskabet og huset, mens Jamie er i røret konstant.

Fantastisk historie hvor siderne slår gnister, og der bliver flirtet for fulde skrald. Den er følelsesladet, og fuld af kærlige drillerier. Darcy og Tom komplementere hinanden så godt, og med Jamie på sidelinjen, bliver historien fuldendt.

Jeg elsker temaet om den fattige dreng, der vil gøre alt for venskabet med de rige tvillinger, på den anden side af vejen. Men i sidste ende er det faktisk tvillingerne, der vil gøre alt for venskabet med den fattige dreng, som har et hjerte af guld, og er én, man altid kan stole på og regne med. Den fattige nabodreng er selvfølgelig Tom. Han er en engel, og man kan ikke undgå at blive lidt småforelsket i ham, hvilket Darcy også bliver. Eller det har hun været, siden hun var 8 år, det er bare blevet forstærket, siden han er flyttet ind, og startet på renoveringen af huset.

Darcy er en finurlig og unik pige, som lever med en hjertesygdom, hun ignorerer til fulde. Hun var egentlig bryllupsfotograf, men fik en dårlig anmeldelse, så nu arbejder hun på en bar, og tager kun billeder af ting, da de ikke kan klage. Darcy forelsker sig ikke i mænd, men elsker voldsomt, når hun er sammen med dem. Når hun har muligheden, rejser hun verden rundt, og lever ellers i nuet, uden bekymringer om meget.

Jeg er også vild med det lille tvist, at Darcy og Jamie er tvillinger. Darcy mærker hele tiden sin tvillingeforbindelse til Jamie, selvom han ikke er tilstede. De er egentligt uvenner, og laver ikke andet end at skændes, men alligvel mærker de hinanden, og har brug for hinandens tryghed. Da Darcy senere får et hjerteanfald, kommer Jamie med det samme, fordi han kunne mærke, at der var nået galt. Det er altså vildt med sådan en tvillingesamhøringhed.

Dejlig kærlighedshistorie hvor siderne vender sig selv. Sally Thorne er god til følelsesmæssige beskrivelser, og ved hvad der skal til for at fastholde og underholde læseren.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

99% min af Sally Thorne ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gavesæt fra Rituals