Novemberbøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i november

Jeg ser frem til en måned, hvor vi begynder at tage forskud på december og julehyggen. Både julelys, julepynt, varm cacao og masser af julefilm, kan bare komme an, for jeg er total klar. Og for første gang i mange mange år, skal jeg ikke arbejde hver weekend, men holde fri. Det er og bliver skønt.

Vi var i København, og havde en skøn efterårsferie. Vi boede midt på Strøget, og havde nemt ved at komme alle steder hen. Vi brugte det meste af tiden med shopping på Strøget.

Vi var ikke på La Glace og spise kage. Køen var rigtig lang, hver gang vi gik forbi. Så i stedet for stod vi tidligt op en morgen, og hentede kage og småkager, og spiste det i lejligheden om eftermiddagen. Det var dyrt, men lækkert.

Luca og jeg skulle have besøgt Guinness World Records museum, men vi valgte i stedet for Ripley’s Believe It Or Not. Det var mystisk og interessant, og du kan læses mere om det her.

En lørdag aften tog Luca, Matti og jeg i Ikea, hvor vi også ville spise aftensmad. Jeg har aldrig oplevet så mange mennesker i Ikea før. Vi havde en hyggelig tur, men jeg kan ikke anbefale, at du tager i Ikea lørdag aften, for det gør alle andre også.

Vi har ikke lavet en eneste Halloween aktiviteter år, så vi må gi den ekstra gas med juleaktiviteterne.

I november måned vil jeg følgende…

  • Begynde at købe julegaver. Jeg drømmer altid om at være færdig inden 1. december.
  • Planlægge december måned med masser af juleaktiviteter.
  • Give mig selv en massage. Har ikke fået en, siden jeg var gravid med Matti.
  • Luca vil gerne lave mad, så vi skal have hende puttet på madplanen 1 gang om ugen.
  • Fejre Lucas fødselsdag. Hun bliver 13 år. Det er så vildt.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i november måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Novemberbøger