Lenni og Margots et hundrede år af Marianne Cronin

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Alpha Forlag//

Jeg har ikke læst Marianne Cronin før, men denne bog lyder skøn. Jeg kan godt lide venskaber på tværs af alder, hvilket er tilfældet her. Lenni er 17 år, og Margot er 83 år. Med samme udsigt til fremtiden og samme kursus skal de male deres livshistorie sammen.

Filmrettighederne til bogen er solgt til USA, og jeg skal helt bestemt se filmen. Bogen lyder jo helt fantastisk.

Lenni er indlagt med en terminal sygdom, og kommer ikke hjem igen. Hun har mange spørgsmål om det lange liv, som hun ikke får, og er bestemt ikke færdig med at leve det. Derfor opsøger hun med jævne mellemrum hospitalspræsten for, at få svar på nogle af livets store spørgsmål.

Hospitalet har som noget nyt arrangeret et kunstterapikursus. Lenni starter på holdet for de unge, men vil gerne flyttes over på holdet for de ældre, og her møder hun Margot. De bliver hurtigt venner, og starter på et kunstprojekt sammen. De vil fortælle hinanden og andre deres historier, der tilsammen giver et hundrede år. Historier fra et helt liv om kærlighed, sorg, venskab og mod. Historier der har ført dem til rejsens slutdestination, og venter på at blive fortalt.

Jeg er vild med både Lenni og Margots bevægende historier, men blev også meget sentimental undervejs. Selvom de er fulde af kærlighed og sorg, er de også charmerende og hyggelige. Der bliver sat fokus på terminal sygdom, og hvor kort livet bliver for nogen. Og gennem hele bogen håbede jeg på både helbredelse og mirakler, i hvert fald for Lenni, Margot havde jo allerede levet et langt liv.

Jeg har før skrevet, at jeg synes, at venskaber på tværs af alder er fantastiske, og det er venskabet selvfølgelig også her. Lenni er 17 år, og Margot er 83 år, og de er begge to terminale. De møder hinanden i kunstklassen, og får den fantastiske idé, at de vil fejre livet, ved at male et maleri for hvert år de har levet, altså 100 år til sammen, og videregive fortællinger om deres liv til hinanden og andre. Så kan de genleve livet igennem deres malerier igen og tage ordentligt afsked.

Lenni er en meget modig, kærlig og klog ung dame. Hun vil gerne udfordre, og lave sjov med de mennesker hun omgiver sig med. Hun søger bl.a. livsfilosofiske svar hos hospitalspræsten, og presser ham til det yderste, men det ender også her ud med et smukt venskab.

Det er meget rørende, at Lenni beder sin far om at holde sig væk, da hun kan se på ham, at han bliver rigtig ked af det, hver gang han kommer. Så hun tvinger han til at blive væk og tage på en rejse. Når tiden rinder ud, ringer de efter ham, og han må komme og sige farvel, og det bliver virkeligt smukt. Men hvor er det dog vildt, at en 17 årig hellere vil undvære sin forældre, end se på hans medlidende blik. Og hvor må det være svært for ham.

Margot er en skøn omsorgsfuld ældre dame, der har haft et hårdt følelsesmæssigt liv. Hun har et par sorger med i bagagen, men formår alligevel at støtte og elske Lenni, som sit eget barn. Og de to er det perfekte par.

Jo længere jeg kommer frem i historien, jo tydligere bliver afmagten og svagheden, og det smertelige og uundgåelige tager form. Og har man selv oplevet sorgen, finder den sin vej frem igen, mens man læser. Det gjorde den hos mig. Jeg bliver også mindet om de små ting i livet og, at jeg skal huske at nyde det, mens jeg har det.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

• Mig før dig af Jojo Moyes
• Five feet Apart

Lenni og Margots et hundrede år af Marianne Cronin fra Alpha Forlag ♥♥♥♥

/Janni