19 idéer til voksen/barn hygge

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i august

En ny måned er startet, men min ankelsituation er ikke blevet ret meget bedre. Det gør selvfølgelig at mine oplevelser, er knap så spændende. Jeg har nu smidt den ene krykke, da jeg skal gå på foden, selvom den stadig er hævet, og det gør ondt. Så nogle af oplevelserne i den kommende måned er mere for børn, da de ikke har oplevet alverden denne sommer, da jeg har lagt på sofaen det meste af tiden. Og jeg siger det bare,…hvor er Danmark bare ikke særlig handicapvenlig!

Sådan blev min sommer 2021. Den vil jeg sent glemme.

Da jeg har brugt krykker indtil nu, har jeg desværre ikke badet i havet, hvilket jeg havde glædet mig til. Så jeg har stadig mit første havdyp tilgode, hvis jeg overhovedet når det i år. Til gengæld har både Jens og Matti været ivrige havbadere.

Jeg fik taget en masse billeder på Fanø siddende i Rullestol. Fanø er skøn og fyldt med smukke steder. Se også billeder i min miniguide til Fanø her.

Vi fik aldrig besøgt Fanø Bryghus, da der var mange trapper op til indgangen, og det er pt ikke lige min favorit. Men vi kørte forbi hver dag, så jeg kunne lige tage et billede af alle gæsterne nede foran i mens.

Jeg har købt to par sandaler. Det var ikke meningen, men jeg kommer nok ikke ned i et par sneakers de næste par uger. Det første par er fra Lofina, og nummer to par er fra Tommy Hilfiger.

Vi er ikke nået til Flensborg, eller har fået handlet ind ved grænsen, men det skal vi på onsdag.

I august måned vil jeg følgende…

  • På kanotur fra Bamsebo til Tange.
  • I klatreparken i Stevnstrup ved Randers.
  • Fejre 16 års bryllupsdag.
  • Jeg kunne godt tænke mig at lave et moodboard, og finde inspiration på nettet.
  • Arrangere motorcykeltur i sidevogn til børnene.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i august måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

19 idéer til voksen/barn hygge