Junibøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i juni

Juni er en af mine yndlingsmåneder. Vejret er blevet varmere, og med flere solskinstimer føler jeg, at sommerferien ligger lige rundt om hjørnet, og mulighederne er uendelige.

Vi har købt sæsonkort til Djurs Sommerland, og har allerede været der 4 gange. Så nu er pengene i hvert fald tjent hjem.

Jeg fik også bestilt tid hos Frisøren, men i sidste øjeblik aflyste frisøren. Så nu skal jeg have bestilt en ny tid.

Papirhuset på Netflix har ikke rigtig fanget mig, så jeg opgav. Har du set den? Til gengæld glæder jeg mig helt vildt til 2. sæson af Lupin, som kommer på fredag.

Luca og jeg gik tur på kunstruten i Randers. Vi valgte 5,5 km, og det kan du læse mere om her.

Og langt om længe begyndte solen at skinne, og vi har fået gjort havemøblerne rene, endda op til flere gange.

I juni måned vil jeg følgende…

  • Lave en liste over aktiviteter med børnene til sommerferien.
  • Købe 2 gummibåde, og tage til stranden og sejle, og måske bade hvis vejret er godt.
  • Lave en mini-spa-dag med mani- og pedicure og ansigtsmaske.
  • Jeg har længe drømt om at få de perfekte bryn, så nu vil jeg forkæle mig selv med en tid hos Kenny Anker Brows i Aarhus.
  • Spise frokost på ToastIt i Aarhus. Deres sandwichs ser så lækre ud.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i juni måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Junibøger