Nyt hjemmetræningsprogram

Gi´ et påskeæg

Giv en bog i påskegave. Den holder for evigt, er smuk, og så giver du en fantastisk oplevelse, hvor modtageren kan drømme sig væk, til verdener der ofte er mere spændende end virkeligheden.

Her kommer mine gule bud på et påskeæg.

Kærlighedskoden af Helen Hoang

Jeg er vild med Stella, og jeg synes, at hun er så modig. Tænk at hun ser sin frygt, for det modsatte køn, i øjnene, og hyre en mandlig escort, så hun kan lære, mærke og føle, hvordan det er at have en mand. Hendes erfaring med mænd er pt, at hun synes, at det er noget af det værste, hun har oplevet. Men da hendes mor presser på for at få børnebørn, og hendes kollega mener, at vejen frem er øvelse, tager Stella sagen i egen hånd, og hyrer Michael.

Det var en noget anderledes kærlighedshistorie, end dem jeg plejer at læse, men ikke desto mindre, var den også smuk på en helt ubeskrivelig måde.

Sommer i det lille bageri på strandpromenaden af Jenny Colgan

Selvom der er masser af lækre sanseoplevelser i denne bog, og munden til tider løber i vand, fordi det lyder så lækkert og dejlig, så er det også en lidt trist historie.

Jeg elsker Polly og hendes mildhed, og synes, at hun fortjener alt det bedste. Jeg kan næsten ikke holde ud, at hun ikke ejer sit eget lille hyggelige bageri, hvor hun kan prøve diverse bageopskrifter af, og teste på kunderne, som alle elsker at komme der. Eller at hun har købt et fyrtårn, der i princippet er helt faldefærdigt. Men heldigvis har Polly masser af styrke (hvilket hun også viser under stormen), og formår at komme videre hele tiden.

Lejlighed til deling af Beth O`leary

Jeg har virkelig hygget mig med at læse denne bog, som både var romantisk, sjov og rørende. Der var flere gange, at jeg tog mig selv i at sidde og smågrine over pinlige og akavede scener. Det er også en historie om, at ægte skønhed kommer indefra, og at ydre skønhed er overvurderet. Vi har så travlt med at forfølge æstetisk, at vi glemmer alt om det, der virkelig tæller. Ville det ikke være vidunderligt, at starte et forhold på skrevne samtaler og så først mødes senere? Den idé kan jeg ret godt lide.

Det fjerde offer af Mari Jungstedt

Jeg har nydt hele denne serie og de skønne beskrivelser af Gotland. Jeg kan godt lide Mari Jungstedts måde at skrive på, og især måden hun beskriver efterforskningen af røveriet på. Vi lærer personerne at kende i dybden, og nutid og fortid bliver flette sammen på fineste vis mellem efterforskningen, og hvad det er, der har ført bankrøverne hen til, det de gør i dag.

Og så er det skønt, at være tilbage hos Karin, Knutas og Johan igen.

 God påske til jer alle. Håber i får nogle skønne fridage, med alt det i kan lide.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt hjemmetræningsprogram