Råbjerg Mile i Skagen - Gratis glæder for børn

Når tiden går i stå af Ninni Schulman

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Alpha Forlag//

Ninni Schulman er svensk journalist, og en forfatter som jeg ikke har læst før. Jeg er altid spændt på nye forfattere, og om de kan levere, det jeg forventer, og om det bliver endnu en fantastisk historie. Jeg ved, at Ninni Schulman sælger godt, så jeg håber og tror på, at det bliver en god læseoplevelse.

Opsætningen af den årlige forestilling i byen Ekshärad er startet, og handler denne gang om den sagnomspundne urmager Johan Tinglöf. Pludseligt forsvinder en af de unge piger, og politiet bliver sat på sagen. Et par dage senere dukker liget af den unge kvinde op nede ved søen.

Politiet har ingen spor, og da et nyt lig dukker op, tilkalder betjentene i Hagfors Christer Berglund og Petra Wilander assistance fra Stockholm. De kan ikke finde fællesnævneren for drabene, men er sikre på, at de hænger sammen, og at der er noget de overser. De får også hjælp af journalisten Magdalena Hansson, og hun ser et sadistisk led i mordene.

Desværre er tidspunktet for mordene ubelejligt, da Petra kommer sig over sin skilsmisse, Christer og hans kone vil gerne have et barn, og Magdalena er ramt af en depression. Så imens problemerne fylder på hjemmefronten, fortsætter morderen sin plan, og der er ofre nok til gennemførslen.

Bogen er både spændende, rørende og uforudsigelig, og sikke et godt udtænkt plot. Det er virkelig en fæl og ondskabsfuld historie, og på intet tidspunkt kunne jeg regne ud, hvem morderen var, og hvad motivet gik ud på. Jeg elsker overraskelsesmomentet, når jeg endelig finder ud af, hvem morderen er.

Temaet med de unge mennesker og hvorfor de blev myrdet, var ret interessant. Jeg kunne lige forestille mig typen, der synes at vide bedre end alle andre, og derfor tager sagen i egen hånd, så det hele gik op i en højere enhed. En morder der har et manifest, ingen gider at høre om, og så er der kun vold og død tilbage for på den måde, at nå ud til befolkningen. Det var ret skræmmende.

Fortællingen om Magdalenas depression er meget aktuel og ikke mindst vigtig. Den er virkelig godt beskrevet på en både realistisk og troværdig måde, for man føler med hende igennem tristheden og opgivelsen. Som uvidende om emnet tænker man, at deprimerede personer bare skal “tage sig sammen” og komme over det, men det er meget skadelig, da det er en ubalance i hjernen. Jeg har selv kendt personer med depressioner, og det er en meget alvorlig sag. Og Magdalenas mand reagerer også, som andre uvidende personer ville gøre i dette tilfælde.

Jeg kunne rigtig godt lidt, at spændingen bliver holdt til det sidste, og det hele gav mening. Dog er bogen nummer 6 i serien. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en rigtig god serie, men jeg mangler lidt baggrundsviden om personerne, og derfor anbefaler jeg selvfølgelig, som altid, at du læser hele serien fra start.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Når tiden går i stå af Ninni Schulman fra Alpha Forlag ♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Råbjerg Mile i Skagen - Gratis glæder for børn