Januarbøger

Plantekøkkenet af Gaz Oakley

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Forlaget Turbine//

Gaz Oakley er kendt som en stjerne i det veganske køkken, og kødspiserne elsker at følge ham på de sociale medier. Han er meget populær, har skrevet tre veganske kogebøger, har en Youtube kanal og over 550.000 følgere.

Jeg har lavet retten One pot pasta fra kogebogen Plantekøkkenet, og den smager fantastisk, og er utrolig nem at lave. Man kan godt lige bikse den sammen, når man kommer sent hjem, og skal lave mad i en fart. Opskriften findes på s. 76 One pot pasta. Jeg har dog lavet lidt om, og det er den, jeg har skrevet her.

Til 2 personer

  • 200 g tørret pasta
  • 1 løg, snittet fint
  • 1 fed hvidløg hakket fint
  • 12 cherrytomater
  • 2 spsk. tomatpure
  • 240 ml hvidvin
  • 240 ml grøntsagsbouillon
  • lidt salt
  • 1 1/2 tsk. friskkværnet peber

Kom alle ingredienserne i en stor gryde, og læg låg på.

Sæt gryden over lav varme, og lad den simre i 15-18 minutter. Omrør en gang imellem. Når pastaen er færdig, er retten klar til servering.

Bogen indeholder mere end 70 veganske retter, som er nemme og hurtige at lave. Alle retterne er mærket med 1 eller flere af de 6 symboler som forfatteren bruger, og som betyder..

  1. Mad på 15 minutter
  2. Fuld af protein
  3. Glutenfri
  4. One pot-måltid
  5. Kan blive glutenfri
  6. Meal prep

Yderligere er den fyldt med gode råd, så alle kan være med. Bogen er inddel i 10 afsnit.

  1. Morgenmad
  2. Supper
  3. Lette måltider
  4. Perfekte pastaretter
  5. Kraftfulde curryretter
  6. Store måltider
  7. Ovnretter
  8. Burgere
  9. Tilbehør og salater
  10. Desserter

Bogen har et flot rustikt look, og har noget street food-agtigt over sig. Billederne er smukke og farverige med et nordisk design, og opskrifterne er overskuelige og sat rigtig fint op. Ingredienslisten har flere produkter, jeg ikke har stående i mit køkken, men lever du som veganer, er jeg sikker på, at du kender dem, og måske endda har dem i skabene. En smuk og indbydende bog til travle mennesker, hvor du kommer hele vejen rundt på tallerknen med både grøntsager, fedt og proteiner, så du får alle de næringsmæssige behov dækket.

De næste opskrifter jeg vil prøve at lave er…

  • Ovnristet karryblomkål s.99
  • Chiligryde med kartoffellåg s.132

Plantekøkkenet af Gaz Oakley fra Turbine ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januarbøger