5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i december

Vinterbryllup af Sarah Morgan

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Harper Collins nordic//

Vinteren er nær, og jeg glæder mig til at læse min første vinterbog i år. Da skiferien har lange udsigter, er det godt, at man kan drømme sig til vinterland igennem bøger. Sarah Morgen skriver helt fantastisk, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få åbnet denne bog. Hun beskriver de smukkeste landskaber, de mest spændende familierelationer, og selvfølgelig de skønneste kærlighedshistorier.

Familien White bor i Oxford, og julen er altid noget særligt for dem, men denne jul bliver anderledes. Den yngste datter Rosie har nemlig meddelt, at hun skal giftes, og at brylluppet skal holdes i det smukke sneklædte Aspen, hvor Rosies kommende mand bor. Det er selvfølgelig en glædelig begivenhed.
Dog bærer forældrende selv rundt på en overraskelse. De skal nemlig skilles. Og hvordan får man lige det sagt mit i bryllupsforberedelserne.

Storesøster Katie synes ikke om det forestående bryllup, for har Rosie været lidt for impulsiv, som er sket før, eller er det virkelig det, hun ønsker. Katie beslutter derfor at rejse til Aspen før tid, for at tale Rosie til fornuft. Men det går ikke helt som planlagt, da forloveren Jordan kommer i vejen.

Efter familien White er ankommet til Aspen, kører det lidt af sporet, og Rosie får langsomt kolde fødder. Det bliver på alle måder en jul fyldt med overraskelser, familien White sent vil glemme.

Sarah Morgan gør det igen. Historien er så fantastisk. Jeg nød hver en side i bogen, og drømte mig ind i det paradis, som jeg forestillede mig, det var med bjælkehytter, snescootere, varme brændeovne og alt hvad der ellers hører vinteren og julen til.

Jeg var vild med familiesamhørigheden. Der var ikke én person, der var dum eller irriterende (i hvert fald ikke med vilje), alle var søde, rare og overbærende på den rigtig gode og hyggelige måde. Og det er jo det julen handler om for mig, at familien samles.

Jeg er så begejstret for alle parter i denne historie. Catherine er den skønneste dame, der vil alle det bedste, og elsker at planlægge de skønneste oplevelser. Hendes søn Dan er så omsorgsfuld og forstående, og ønsker bare at blive Rosies mand hurtigst muligt, så de kan starte deres liv sammen som mand og kone. Jordan er Dans bedste ven, og han skal være forlover til brylluppet. Han er meget beskyttende overfor Dan & Rosies forhold, men også forstående og støttende overfor resten af familen White.

Hele historien om forældrene Maggie og Nick og hvordan de er gledet fra hinanden, skal skilles, og ikke har fortalt det til deres voksne piger, er hvad jeg kalder en lykkelig skilsmisse. Det er selvfølgelig synd, men de kan stadig snakke sammen og ses og holde jul sammen, det er så skønt. Det bliver dog til tider både sjovt og pinligt, når pigerne ved et tilfælde opdager, at der er en skilsmisse i vente.

Katie er født til at passe på Rosie. Hele sit liv har hun åndet og levet for at passe på sin lillesøster Rosie. Rosie lider af astma, og det er grunden til at Katie blev uddannet læge. Hun arbejder hårdt, og kommer noget i vejen følelsesmæssigt, arbejder hun bare lidt hårdere for at glemme det. Hun tager sig af alle andre end sig selv.

Og så er der rosinen i pølseenden Rosie. Hun har hele sit liv haft brug for at finde sig selv, hvilket har været svært for hende. Jeg tænker også, at det er derfor, at hun flytter fra Oxford til Aspen for at løsrive sig en gang for alle. Dermed ikke sagt at hun ikke elsker sin familie, for det gør hun, men for at blive mere selvsikker og finde ud af hvad det er hun vil med sit liv.

Der bliver rusket lidt op i læseren, med temaet om at udleve sin drøm. Vi bremser ofte os selv i, at gøre det vi drømmer om, fordi vi tror, at det ‘normale’ er det der forventes af os, eller det vi har stræbt efter, opnået, og som kører på skinner, er det bedste. Men det betyder jo ikke, at det er det, der vil være der bedst for dig resten af livet. Man ændre sig i løbet af livet, og hvad sker der ved, at man går efter en anden drøm, som man har. Jeg sidder selv, og hepper på at personerne i historien, følger deres nye drømme.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Vinterbryllup af Sarah Morgan fra Harper Collins ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i december