24 bøger at ønske sig til jul

Isola af Katrine Engberg

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Alpha//

Kørner & Werner er tilbage med 5. bog i serien. Jeg vil beskrive serien som sådan en hverdagskrimi med lidt ekstra spænding. En helt igennem fantastisk serie.

Katrine Engberg har fået inspiration til denne bog fra en tur på Bornholm. Hun boede på et badehotel, og lige bag ved lå der ruiner af en nedlagt Zoo, og det har givet inspiration til denne bog.

Jeppe Kørner og Anette Werner er på banen igen, men denne gang hver for sig. Mens Werner er igang med en ny sag, om en kuffert der er dukket op med en halv menneskekrop i København, er Kørner taget til Bornholm vinteren over for at holde sin orlov fra politiet.

Esther de Laurenti er taget med Kørner til Bornholm. Hendes bofælle Gregers er død, og hun trænger til at komme væk. Så da hun har fået muligheden for at skrive en biografi om antropologen Margrethe Dybris, tager hun afsted med det samme. Esther skal bo i Margrethes hus, så hun bedre kan dykke ned i historien.

Werner står tilbage uden afgørende spor i efterforskning, og savner Kørners assistance. Da et spor pludselig dukker op, fører efterforskningen også Werner til Bornholm. Hun får sat Kørner lidt ind i sagen, og han tager rundt, og stiller et par spørgsmål for hende. Imens er snushanen Esther de Laurenti som altid på sporet at noget, og deler gerne ud af fif og idéer for at få sagen opklaret. Hun får dog også opklaret en af hendes egne meget gamle sager.

Det kan blive en dyr fornøjelse, at læse denne krimi, da man (eller i hvert fald jeg) brændende ønsker, at komme et smut til Bornholm efterfølgende og opleve de omtalte steder. Jeg elsker at læse om, og opleve glemte seværdigheder eller fund i Danmark, og den nedlagte zoo ville være et spændende sted at besøge.

Anette arbejder denne gang uden Jeppe, men savner han frygteligt, og vil gerne have ham til at deltage i politiarbejdet. Da han befinder sig på Bornholm og hun i københavn, er det svært, at invitere ham på en kop kaffe til en lille snik snak om sagen, og få hans mavefornemmelse. Med tiden får hun ham alligevel overtalt til at snuse lidt rundt i lokalmiljøet, og komme med et par idéer til videre eftersøgning. Anette ankommer senere til Bornholm, og får hjælp at den lokale politikvinde Ditte. Forholdet er anstrengt i starten, men udvikler sig langsomt til et venskab.

Jeg havde så ondt af Jeppe, som bare er flygtet fra sine kærestesorger, hvilket selvfølgelig altid er den nemme løsning, men bestemt ikke den rigtige løsning. På Bornholm bruger han sin energi i skoven som skovhugger. Heldigvis bliver den indre efterforsker i ham langsomt vækket til live igen, da han uofficielt hjælper Esther med at kigger efter en forsvundet ung mand.

Igennem hele serien har jeg været vild med Esther de Laurentis historie. Hun har været en skøn ældre dame, til tider lidt irriterende, men vil jo bare gerne være behjælpelig, og har også været det op til flere gange. Og sikke en afslutning hun får. Efter at have mistet sin gode ven, siddet i et fremmet hus på Bornholm, og følt sig ensom, blev jeg så glad og fik helt gåsehud, da alle brikkerne faldt på plads, og det hele alligevel går op i en højere enhed.

Det er triste temaer, der bliver vendt i historien, så som ulykkelig kærlighed, ensomhed, drømme der aldrig blev til noget og gammelt nag. Men udover det, er det også historien der samler flere tråde i serien på smukkeste vis.

Katrine Engberg har desværre udtalt, at Isola foreløbig er sidste bind i serien. Øv øv.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Isola af Katrine Engberg fra Alpha ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24 bøger at ønske sig til jul