Villa Havbrise af Caroline Säfstrand

Stjerneruten i Randers – Gratis glæder for børn

Hvis du elsker at gå på opdagelse, er her en liste over 15 kulturelle og historiske seværdigheder i Randers.

Kom med på tur igennem 1000 års gammel historie og mange gode fortællinger. Luca og jeg gik Stjerneruten, som er 2,5 km lang, og fulgte kortet online og messingstjernerne i fortorvet.

Vi startede ved Håndværksmuseet, men du kan hoppe på ruten, hvor du vil.

Rådhustorvet
Østervold og Den Jyske Hingst
Underværket
Kulturhuset
Slotspladsen
Brødregade og Randers Handsker
Niels Ebbesens Hus
Håndværksmuseet
Laksetorvet
Randers Regnskov
Randers Kloster
Sct. Mortens Kirke
Torvegade
Helligåndshuset
Houmeden

Der ligger så mange smukke velbevarede gamle bygninger på stjerneruten. Blandt andet Skomageren i Brødregade med den fine gyldne støvle.

Gråbrødrestræde er en hyggelig lille sidegade til Brødregade med strikkede vimpler og hyggelige butikker.

Bare en fin lyserød cykel i gadebilledet.

Red fall er en af de moderne byporte i byen og designet af kunstneren Ingvar Cronhammar.

Stjernerutens mærker man følger.

I Kulturhuset ligger Museum Østjylland, Randers Kunstmuseum og Randers Bibliotek. Alle tre steder er gratis at besøge. Ringen der hænger over hovedindgangen, lyser så fint i regnbuens farver, når mørket falder på.

På Østervold står Den Jyske Hingst, som er den mest berømte skulptur i hele Randens. Hesten er et symbol på hestemarkederne, og de mange heste der havde stor betydning for byens økonomi i 40’erne. Statuen er lavet af billedkunstneren Helen Schou.

Helligåndshuset ligger i Houmeden, og blev bygget som hospital for munkene i Helligåndsklostret for 600 år siden. Så blev det en Latinskole, hvor Steen Steensen Blicher var lærer, og Henrik Pontoppidan var elev (ikke på samme tid). Så skulle huset rives ned, men overlevede og gennemgik en renovering, og blev sidenhen både folkebibliotek og turistkontor. I dag bruges bygningen til udstillinger og møder.

En velbevaret facade fra det gamle Løveapoteket.

Hospitalsgade er udsmykket med mariehøner, fluer, edderkopper, firben og blade. Randers kommune vil gerne sende de besøgende fra Regnskoven videre op i midt byen, og det gøres med denne insektrute.

Den blå bro er oprindelig en jernbanebro, men bruges nu som gang- og cykelbro.

Det er så skønt, at man kan opleve uden, at det bliver et stort og dyrt projekt. At det blot kan tage et par timer og kun en lille køretur at komme på eventyr. Der er frihed for mig, og jeg nyder det i fulde drag, især når Luca gider at tage med på turen.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Villa Havbrise af Caroline Säfstrand