3 grønne danske skønhedsbrands

3 spændende krimiserier du skal lytte til

Jeg følger nøje med i disse 3 krimiserier, og jeg kan varmt anbefale, at du gør det samme. Jeg elsker at fortære den ene krimi efter den anden, især når jeg allerede kender persongalleriet. Jeg kan garantere dig, at du får svært ved at lægge disse serier fra dig igen.

3 lydbøger jeg har ‘læst’ og kan anbefale:

Offer 2117 af Jussi Adler-Olsen

Denne bog tilhører Assad. Endelig kommer opklaringen om hele det hemmelighedskræmmeri, der har være om hans person. Der har været så mange hentydninger igennem hele serien, om alle hans evner og ikke mindst hans venskab med politichefen.

Det er en brutal fortælling om uskyldige menneskers skæbner. Den er hæsblæsende og rørende og næsten ikke til at rumme. Alligevel er Assad som altid en overlever, og gør det der skal til for at hjælpe alle på sin vej. Rose, Carl og Gordon er selvfølgelig også på pletten og klar til at hjælpe Assad igennem de tragiske omstændigheder.

Offer 2117 af Jussi Adler-Olsen fra Politiken ♥♥♥♥♥♥

Pigen under træet af Sara Blædel

Jeg frygtede en overgang, at det var slut med Louise Rick, men heldigvis fandt hun sin vej tilbage i bogen, og det er jeg rigtig glad for.

Louise Rick er på orlov pga personlige problemer, og bruger tiden på at rejse langt væk med familien. Hun bliver kaldt hjem, og denne gang er det hende selv, der er den pårørende. Som altid er veninden Camilla Lind igang med at snuse til en sag, og det skal vise sig, at der er et sammenhæng med Louises hjemkalden.

Jeg mindes min egen barndoms Bornholmertur med skolen i 7. klasse, som var en fantastisk tur. Den var dog ikke helt at sammenligne med de 4 pigers skoletur, som endte med, at kun 3 piger kom med hjem. Historien er sørgelig, men også spændende og hyggelig fordi jeg mindes min egen Bornholmertur.

Pigen under træet af Sara Blædel fra Politiken ♥♥♥♥♥

Det andet ansigt af Mari Jungstedt

Anders Knutas og Karin Jacobsen er på jagt efter en seriemorder, men det er en svær sag, for de kan ikke rigtig finde ud af, om det er en mand eller en dame, som de jagter. Sagen er lidt mystisk, og journalisten Johan Berg bliver pludseligt inddraget, men ikke fra den sædvanlige vinkel.

Anders skal samtidig vælge, om han skal gøre op med sin fortid, en gang for alle, eller om han skal involvere den i fremtiden. Og hvis han ikke skal det, skal han så til at tage nogle rigtig voksenbeslutninger for hans fremtid og gå all in.

Det er dejligt at være tilbage på Gotland, hvor der altid er fyret godt op under uhyggen og de mystiske begivenheder.

Det andet ansigt af Mari Jungstedt fra Peoples Press ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 grønne danske skønhedsbrands