38 steder at opleve på Fyn, Langeland & Ærø

3 grønne danske skønhedsbrands

Hvis du ligesom mig går op i, hvad du smører på huden, og tænker på miljøet og fremtiden, så kan jeg anbefale disse 3 brands. De har en grønnere tilgang til deres produkter, og tænker både på miljøet og mennesket.

Karmameju

Karmameju har fokus på rene og naturlige produkter, der giver gode resultater på huden. De angiver hver eneste ingrediens i produktet på emballagen, da det er vigtigt for dem, at kunderne ved præcist, hvad de får. De anvender altid eksklusive ingredienser i den dosis, de er klinisk dokumenteret med, og bruger aldrig ingredienser, hvor videnskaben sår tvivl.

Rudolph Care

Rudolph Care vil gøre en forskel, og går ikke på kompromis med ingredienserne. De skaber luksusprodukter med nøje udvalgt produktion, emballage, arbejdsforhold, forarbejdning og dyrkning. En stor del af ingredienserne i produkterne kommer fra acaibærret, som bliver dyrket i Brasilien, og Rudolph Care er i tæt samarbejde med de mennesker, som plukker deres acaibær i Amazonas.

Rudolph Care er certificeret med Svanemærker, Allergy Certified, Ecocert, Asthma-allergy nordic og Cosmos.

Ecooking

Ecooking vil gerne give alle en lækker følelse af velvære igennem nærende hudplejeprodukter. Produkterne er lette at gennemskue, da de er, hvad de hedder. De har danske navne, og derfor kommer man ikke i tvivl. Hvert produkt er udviklet med afsæt i en konkret udfordring, og ingredienserne bliver udvalgt på baggrund af deres virkning, og flere er også uden duft, og kan bruges af både mænd, kvinder og børn.

Ecooking er certificeret med Allergy Certified, Dermatologisk testet og Vegan.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

38 steder at opleve på Fyn, Langeland & Ærø