Bazaar af Sabrina Ghayour

Sparebøssemuseet i Randers – Gratis glæder for børn

Hver uge vælger vores børn 2 ting hver, som vi skal lave i den kommende uge. Sidste uge ville Luca gerne på museum, og vi valgte Sparebøssemuseet i Randers.

Sparebøssemuseet ligger i kælderen hos Sparekassen. Rummet er fyldt med montre med sparebøsser i alle afskygninger og fra mange forskellige lande. De ældste er fra 1600 tallet, og især i de ældste kan man se en verden af gammel historie. Mange af de ældste sparebøsser skal slåes i stykker for at få fat i pengene, så det er vildt, at de stadig er intakte.

Man kan også finde gamle pengesedler og sparekassebøger. I mine yngre dage, havde jeg selv en bog, der skulle køres igennem en printer, når jeg skulle hæve eller indsætte penge.

Man går på opdagelse blandt mange forskellige sparebøsser lige fra kufferter, pengeskabe, flaskeposter, grise, biler til øltønder, bamser, tegneseriefigurer, postkasser og meget andet. Der er også sparebøsser med sjove funktioner, hvor man skal trykke på en knap, og så kastes mønten i kassen. Jeg kunne genkende flere forskellige sparebøsser fra min egen barndom.

Luca synes, at det var spændende, og det ender da også med, at jeg begynder at nyde disse museumsbesøg. Det tog ca. 1/2 times tid, og der er meget at snakke om. Luca kan godt lide, når jeg fortæller om min barndom, eller hvordan det var, da jeg var ung. Hun beder også sommetider mormor om historier, fra da mor var barn.

Vi kan varmt anbefale et hurtigt og hyggeligt besøg i sparebøssemuseet.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bazaar af Sabrina Ghayour