Vegetarisk curry af Nahid Hassan

Makeup inspiration hos MAC

Jeg ender altid med den samme kedelige makeup, fordi jeg ikke kan andet. Men da jeg var til bryllup i København, tog jeg en tur forbi MAC butikken i Købmagergade for, at få lagt makeup og få ny inspiration. Det kostede 350 kr. for en halv time, men køber du produkter, så bliver beløbet modregnet.

Mit ønske var bare en lækker makeup til både hverdag og fest.

Jeg lærte 3 nye ting, mens jeg fik lagt makeup.

  1. Læg kun eyeliner på 2/3 af vippekanten, så den ikke løber helt ind i øjet. Det gør eyelineren mindre voldsom.
  2. Sørg for at tone den hårde kant ud på eyelineren. Jeg blender den ud med min pensel, på den yderste halvdel af øjenlåget. Derefter lægger jeg selvfølgelig øjenskygge ovenpå.
  3. Blend en anden farve øjenskygge på indersiden af benet over øjenlåget fra midten og ud til siden. Det løfter de tunge øjenlåg lidt op, og ser friskt og lækkert ud. Når man blender ind i huden, kommer looket til at se mere naturligt ud.

Jeg købte 3 lækre produkter. En læbestift og to øjenskygger.

Billedet her er ikke fra MAC butikken.

Læbestiften hedder Clever patentpolish lip pencil, og har en rød-brunlig farve. Den er nem at smøre på, og minder mig lidt om en læbepomade.

Den ene øjenskygge er ret festlig sådan guld-glimmer agtig, og hedder Stylishly merry. Den bruger jeg til øjenlågene. Føler lidt, at festen starter, når jeg lægger den på.

Den anden øjenskygge er lilla, og hedder Haux. Den blender jeg på indersiden af benet over øjenlåget.

Jeg kan virkelig anbefale sådan et besøg, hvor man får ny inspiration, og måske køber et par nye produkter. Jeg lægger nu makeup på en hel ny måde, og synes, at jeg har fået et friskere look.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk curry af Nahid Hassan