
Jeg har længe glædet mig til denne historie. Den første bog i Sommerfugleklanen sluttede ikke med en cliffhanger, men jeg blev bare sindsyg spændt på at vide, hvad der skulle ske med Tristan & Clara, som fik vendt op og ned på hele deres liv. Historien fortsætter hvor den sidste bog slap. Tristan og Clara har dedikeret sig fuldt ud til Sommerfugleklanen, som er en hemmelig, verdens omspændende bevægelse. De arbejder derfor ikke som CIA-agenter mere, og er af den grund eftersøgt af CIA. På en gård i Sverige er klanen i gang med at iværksætte endnu et tiltag for at redde verden. Tristan og Clara er nøglepersonerne i den plan, som skal foregå både i Frankrig og Iran. Clara…