Opvaskebørste i kokos
Så blev det tid til udskiftning af vores slidte plastik opvaskebørste, og det skulle selvfølgelig være til et mere bæredygtigt alternativ. Denne opvaskebørste som er lavet af kokos tiltrak mig mest.
Børsten er plastikfri og fri for skadelig kemi. Den er naturligt antibakteriel og biologisk nedbrydelig. Og så er den meget holdbar og lavet af kokosnød og fsc tømmer. Den kan bruges til alt opvask, og ridser ikke.
Den er mildest talt sk… go. Mad der sidder fast, eller ost der klæber godt, skal bare lige skrubbes lidt, og så forsvinder det, med det samme. Den er især god til gryder, pander og ovnfaste fade, men kan også klare alt det andet opvask. Skaftet er formet godt, og ligger perfekt i hånden. Vi er faktisk ret vilde med den, og jeg synes, at den er mere effektiv end en af plastik.
/Janni
Ingen kommentarer endnu