Squash rösti med tomatsalat

Økolariet i Vejle – Gratis glæder for børn #14

Luca og jeg ønsker at leve et mere bæredygtigt liv, og prøver hele tiden at ændre vores vaner. Vi snakker ofte om, hvad vi kan gøre, og vil gerne gøre en forskel. Det er selvfølgelig ikke den store forskel endnu, men vi søger hele tiden ny information, og har af samme grund besøgt Økolariet. Et viden- og oplevelsescenter med fokus på bæredygtighed.

Allerede inden vi går ind, tegner det godt. I området foran indgangen er der flere forskellige aktiviteter. Fx kryds og bolle og energihjulet.

Denne fine bil er selvfølgelig bygget i genbrugsmaterialer.

Vi fik en virkelig skøn velkomst, at en ung mand som fortalte kort om centret, og hvad vi kunne opleve hvor. Plus gratis frugt.

Vi blev også budt på smagsprøver. Min nevø og niece smagte på insekter, da vi ankom. Luca har smagt dem på sin skole, og var bestemt ikke interesseret i at prøve igen😱.

Jeg smagte heller ikke, og fik derfor dette klistermærke.

Turen startede på gyngende grund inde i kloarken, hvor vi skulle følge vandets rejse gennem den danske undergrund, og forbi rotterne.

Der kommer mere og mere plastik i havene. Det er vildt. Her oplevede vi et hav af plastik set nede fra bunden af havet (se det øverste af billedet). Bag båden er der en skærm, hvor man kan lære mere.

Det her er genbrugsbyen. Er man i tvivl om, hvilket skrald der skal hvor hen, kan det scannes ind her. Scanneren sidder på væggen, og så kan man scanne skraldet, som også sidder på væggen.

Her inspireres vi til at skabe mere liv i vores haver, og gøre det mere spændende for dyrene. Drop de sirlige bede og trimmede træer og buske og plant i stedet for frugtbuske og krydderurter. Lav også insekthoteller, fuglekasser og vandhuller.

På taghaven er der bænke og stole, så man kan slappe af og lade sig inspirere.

Dette er udstillingen Energi – Tilbage til fremtiden, som sætter fokus på vores energiforbrug før og nu. Vi prøver at lave energi og strøm ved hjælp at cykling og håndkraft.

Fantastisk sted. Vi var vilde med det, og lærte så meget. Vi vidste faktisk ikke, at ris er en stor klimasynder. Vidste i det?

Tænk at alt dette er gratis. Det er så vildt. Vi fik brugt alle sanserne, og har lært nyt om, hvad vi kan gøre for klimaet. Derfor må jeg altså lige anbefale jer at tage et smut til Vejle. Det er nemlig både interessant, inspirerende og meget lærerigt. Det her sted, er helt klart mit nye yndlingssted.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Squash rösti med tomatsalat