Søster min af Helle Vincentz

3 af forårets smukke nyheder

At læse er for mig en stor glæde. Det beriger mig, underholder mig, og får mig til at forsvinde fra virkeligheden. I perioder sluger jeg den ene bog efter den anden, og til andre tider går det lidt langsommere, men det stopper aldrig helt.

Her er tre bøger, som jeg gerne vil anbefale uden at have læst dem. Det er mine 2 yndlings kategorier krimi og kærlighed. Jeg tror selv på, at de tre bøger byder på spænding, intensitet og giver nye drømme og håb.

Det gyldne bur af Camilla Läckberg

Jeg har læst alt af Camilla Läckberg. Hun skriver fantastisk, og spændingsniveauet er højt. Denne gang har hun skrevet en ny serie. Historien foregår stadig i Fjällbacka, og vi følger nu Faye, som har den perfekte mand, en dejlig datter og en lækker lejlighed. Alt er ikke som det ser ud til, og da Fayes mand er utro, begynder hun at planlægge en grusom hævn.

Sort perle af Liza Marklund

Nu skal man jo ikke dømme en bog på dens forsiden, men i dette tilfælde er det så fint, at jeg begynder at drømme mig væk. Jeg elsker smukke forsider, der giver mig lyst til at læse og eje bogen. Liza Marklund har også skrevet første bog i en ny serie. Kiona bor i det sydlige Stillehav, og lever af at dykke efter perler. Når hun har tid, læser hun, og drømmer om at rejse langt væk. Lige indtil en nat hvor en orkan kaster en stor sejlbåd ind på revet. Derefter bliver ingenting som før.

Du må aldrig glemme mig af Mhairi McFarlane

Det er først for nyligt, at jeg har fået øjnene op for Mhairi McFarlane. Det er altså pokkers god underholdning godt krydret med kærlighed, og det er jeg ret vild med. Georgina er lige blevet fyret. Hun tager hjem og finder sin komiker-kæreste i sengen med en anden. Hun finder hurtigt et nyt job, og hendes nye chef er hendes store kærlighed fra skoletiden. Ikke nok med dét, er hendes komiker-ex begyndt at underholde med detaljer fra deres forliste forhold.

Så er det bare at vælge, hvilke bog du vil dykke ned i.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søster min af Helle Vincentz