Januarbøger

Økologiske brødposer i bomuld

Jeg er igang med at skifte vores engangsprodukter ud, og i takt med at vi bruger det op, vi har, anskaffer jeg genanvendelige alternativer. Indtil nu har vi brugt plastikposer til at fryse boller, pizzasnegle, pølsehorn og andet brød ned i. Nu har jeg købt 2 økologiske brødposer i bomuld, som kan vaskes i maskinen igen og igen. Jeg har købt 2 forskellige størrelser, og de lukkes begge med en strop.

Det føltes lidt mærkeligt at putte bollerne ned i en stofpose, og alligevel naturligt. De kan puttes derned, lige så snart de kommer ud af ovnen, og stadig er varme, pga luftgennemstrømningen. Der kan de så køle af, inden de skal i fryseren. Imens kan du få ryddet op efter bagningen, og bollerne står og ser lækre ud i posen.

Det føles ret lækkert, at tage brødet op af fryseren i stofposen. Det virker mere naturligt, rent og lækkert, og posen bliver ikke frossen. Vi har også brugt posen til madpakke, til vores udflugt.

Yderligere kan brødposen medbringes til bageren, så du undgår unødigt forbrug af emballage. Det kan jeg dog ikke få min mand til at gøre, men jeg gør det gerne selv.

Jeg skal helt sikkert have købt et par poser mere, så jeg kan få tømt fryseren for plastik.

/Janni

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januarbøger