Klima sparetips #1

Septemberbøger

Sidst i september skal jeg starte på uddannelsen Retail på KEA i Hellerup. Det glæder jeg mig meget til, og derfor er der i denne måned 2 bøger med om iværksætteri og ledelse, men også en enkelt biografi.

Se augustbøger her.

All in af Jesper Buch fra Peoples Press

Jeg synes, at det er brugbart og lige til at gå til, det som kommer fra Jesper Buch. Og så elsker jeg hans ærlige måde at udtrykke sig på og hans personlige erfaringer. Derfor glæder jeg mig til at læse denne bog. Lille, nem og hurtig læst.

Tænk stort af Maiken Ingvordsen fra Lindhardt og Ringhof

Bogen ser spændende ud, og virker meget detaljeret. Jeg håber på, at jeg kan bruge en ting eller to fra bogen i mit daglige arbejde i butikken. Forfatteren blev kåret som årets kvindelige iværksætter i 2010, så hun må helt sikkert have masse af interessant viden at byde ind med.

Jeg er f*cking hot! af Renée Toft Simonsen fra Politikens forlag

Jeg er måske lidt tidlig ude, da bogen henvender sig til kvinder +50, men jeg har solgt sindsygt mange eksemplar af bogen, og når det sker, vil jeg altid gerne læse med. Bogen lyder interessant, og det er Renée Toft Simonsen jo også, så jeg kan lige så godt forberede mig, for jeg regner helt bestemt med at blive 50 år på et tidspunkt.

Hvad skal du læse i september?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klima sparetips #1