Cleansing gel fra Comfort Zone

Ligblomsten af Anne Mette Hancock

Denne krimi har jeg valgt fordi, den har været meget omtalt på de sociale medier, og anmeldelserne har været gode, og en god krimi står altid højt på min læseliste. Så nu bliver det spændende, at se hvad forfatterinden kan, og om bog fanger.

Heloise Kaldan er journalist, og er kommet i modvind på redaktionen. Alt imens hun kæmper med at råde bod på sagen, modtager hun breve fra Anna Kihl. Den efterlyste kvinde, der har været forsvundet i 3 år efter at have begået et mord på en yngre advokat. Ingen har set Anna, siden hun blev fanget på offerets overvågning, da hun forlod gerningsstedet.

I brevene hentyder Anna Kihl, at hende og Heloise hører sammen. At de har noget tilfældes, men Heloise forstår ingentig. Hun begynder at granske i sagen om Anna Kihl, men holder det for sig selv. Samtidig gransker politiet også i den gamle sag, da endnu et mord bliver begået, og der spekuleres i om Anna er tilbage.

Det var en meget fascinerende historie, der fængede fra første side, og plottet var ret godt. Men det var også en helt forfærdelig historie. Jeg er normalt ikke vild med at læse om børn, der ikke bliver behandlet ordentligt. Heller ikke selv om det er fiktion, men jeg kunne ikke komme ud af historien igen, da jeg først var igang. Jeg blev holdt fast til sidste side, og det var heldigvis på den gode måde.

Først må jeg sige ‘Heloise’, hvordan mon forfatteren har fundet på det navn? Meget specielt. Når det er sagt, så var jeg ret vild med hende. En af de hårde damer der ikke lader sig stoppe af lidt modgang. Det er fedt. Og tænk at hun havde taget den beslutning om sin far. Altså jeg kan jo godt forstå det, men det må også have været en sønderknusende beslutning, eftersom hun syntes, at han var den bedste far ever.

Det rørte mig meget, da historien om Anna Kihl blev fortalt. Sikke en opvækst hun havde haft. Det var så hjerteskærende at læse. Forældre som hendes burde frakendes retten til at have børn. Man tror jo, det er løgn, så sygt deres forhold var. Tænk at nogle forældre sætter egen behov først frem for deres børns. Selv om Anna Kihl var skurken, var hun helt klart min helt.

Jeg var vild med afslutningen. Den bedste man kunne få. Anna Kihl lod retfærdigheden ske fyldest.

Ligblomsten af Anne Mette Hancock fra Lindhardt & Ringhof ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cleansing gel fra Comfort Zone